Der hentes vand ved pumpen. Da
der endnu ikke var indlagt vand i
husene, måtte vandet hentes ved
de offentlige pumper, som her ved
byporten. Tegning fra ca. 1850.
af stigende efterspørgsel. Det hang sammen med
stigningen i befolkningstallet i det meste af Europa.9
Fra 1830'erne blev stagnationen afløst af vækst i han
delen samt en begyndende industrialisering. Væksten
i byens industri fordobledes i perioden fra 1839 til
1865, og arbejdsstyrken voksede fra ca. 6.600 arbej
dere til ca. 13.200 arbejdere.10 Op gennem 1840'erne
og 1850'erne skete der en stigning i indvandringen til
København, og inden for voldene var befolkningstallet
omkring 1840 så højt, at der for alvor blev hygiejniske
problemer. På dette tidspunkt mente man, at sam
fundet kun havde begrænsede opgaver. I København
spillede de ejendomsretlige forhold en så central
betydning, at det satte store begrænsninger i bystyret.
Det kom tydeligt frem under den politiske debat om
indførslen af kloakker og om bystyrets juridiske ret til
at grave kloakrør ned på private ejendomme.
I et internationalt perspektiv startede udviklingen i
England som en udløber af industrialiseringen. Befolk
ningsudviklingen betød samtidig et stadigt stigende
pres i storbyerne, hvor der opstod en øget bevidst
hed om de hygiejniske forhold. England var verdens
værksted - ikke blot med hensyn til industrialiseringen
og den generelle udvikling - men også inden for
oprydningen af udviklingens skyggesider.1 Løsningen
af problemerne med vandforsyning og spildevand var
begyndt i England, hvortil mange ingeniører fra de
europæiske lande tog på studierejse. Allerede i slut
ningen af 1700-tallet var der bl.a. i London og Paris
blevet anlagt store underjordiske kloakker. Der var tale
om murede kloakker, firkantede og så store, at det
var muligt at sejle i kloakkerne, hvorved man lettere
kunne rense dem. En af de ledende skikkelser i den
hygiejniske debat i England var advokaten Sir Edwin
Chadwick, der i forbindelse med udarbejdelsen af nye
fattiglove i England fik bragt forholdene frem til debat.
Ved hjælp af statistik påviste han den direkte sammen
hæng mellem epidemiske sygdomme og boligområ
dernes dårlige sanitære forhold i form af utilstrækkelig
dræning, kloakering, vandforsyning og renovation.12
I København blev den hygiejniske debat ført af en
kreds af læger. Lægen Emil Hornemann træder tyde
ligst frem på grund af hans fremtrædende position i
bl.a. Den hygiejniske Kommission, hans omfattende
skriverier samt øvrige deltagelse i debatten. I debat
ten omkring kloak-, vand- og gasforsyning var det
byens liberale borgerskab, der førte an. Her var der
en vis splittelse, da der var modstridende interesser.
Der var ønske om at få en stabil og velfungerende
vandforsyning til byens virksomheder samt en effek
tiv vandafledning, men mange var modstandere af,
at myndighederne kunne foretage de medfølgende
anlægsarbejder inde på privat ejendom.13
I København anmodede bystyret i 1844 Frederik
Christian Kabell, der var overinspektør ved saltværket
Travensalze, om at udarbejde et forslag til vand- og
kloakforsyning efter det system, der var blevet ind
ført i Hamborg. Han tog derpå til Hamborg for at
studere systemet nærmere og udarbejdede herefter
et forslag til vand- og kloakforsyning for København.
1 3