Plan til et Cloaksystem for
Kjøbenhavn. Udarbejdet af
Stephens & Marillier samt
brolægningsinspektør
Lindberg. 1854.
kloakplanen, og med hans vurdering blev der atter
sendt en ansøgning til regeringen. Den blev atter afvist
af regeringen med A.S. Ørsted i spidsen. Der blev kun
givet tilladelse til at anlægge gas- og vandforsyningen.
I 1854 kom der, efter at A.S. Ørsted var trådt til
bage, en opfordring fra Indenrigsministeriet til magi
straten om at tage kloakkerne op til ny vurdering. Op
fordringen kom, fordi der blev klaget over lugtgener
fra et latrinoplag på Nørrefælled. Trods modstand fra
magistraten gik borgerrepræsentationen i gang, og
gennem den nylig nedsatte "Com itee til opsyn med
udarbejdelsen med gas- og vandanlæggene" blev
Colding sat i gang med at udarbejde kloakplanerne.
Efter terrænforholdene delte han byen op i tre kloak
oplande:
1. De udenbys kloakanlæg, der afvandede bebyggel
sen udenfor søerne
2. Fæstningsterrænets kloakker, der afvandede om
rådet mellem søerne og de tidligere fæstningsgrave.
3. Kloaksystemet for Indre By og Christianshavn.
Kloaksystemet var et fællessystem uden tilslutning af
wc'er, men udarbejdet, så der senere kunne tilslut
tes wc'er. "Planen til de udenbyes C loakanlæg" gik
først igennem politisk, og den 26. oktober 1857 blev
planen endelig vedtaget i borgerrepræsentationen
samtidig med, at der blev bevilget et beløb til at
etablere den første kloakstrækning. Den blev etableret
i Nørrebrogade fra Sortedams Doseringen og videre
ned ad Blågårdsgade til Ladegårdsåen. Her havde den
forbindelse forbi Ladegårdsåen til Rosenåen. Stræknin
gen indgår stadig i kloaksystemet. Startskuddet til et
samlet kloaksystem for hele byen var dermed givet.20
Der var som nævnt tale om et fællessystem, hvor
regn og spildevand løber i samme ledning, men uden
tilslutning af wc'er. En beslutning, der af mange i ef
tertiden er blevet betragtet som en dårlig løsning. Men
dengang var det billigere at nedgrave én kloakledning
i stedet for to. Man førte en tilsvarende debat i andre
lande i Europa, først og fremmest i England, hvor
Colding havde været på studierejse. Men også i stor
byerne i de enkelte stater i Nordamerika debatterede
man dette, inden man anlagde kloakker. Også her blev
de første kloaksystemer etableret som fællessystemer
uden wc'er.21 Samtidig skal man tænke på, at der ikke
kun skulle nedgraves kloakrør, men også vandlednin
ger og gasledninger, som sammen med etablering af
gasværk og vandværk var en betragtelig økonomisk
udskrivning.
Den stærke politiske modstand mod indførslen af
w c'er hang blandt andet sammen med, at bortskaffel
sen af latrinen blev varetaget af private vognmænd,
der videresolgte latrinen til gødning. At indføre w c'er
og dermed skylle latrinen bort, var ikke blot at tage
fortjenesten fra vognmændene, det var ganske enkelt
deres eksistensgrundlag, som dermed ville blive skyllet
ud. Vedtagelsen af de tre forsyninger viser nogle inter
essante træk omkring forholdet mellem offentlige og
private virksomheder. Selvom politikerne primært var
private erhvervsfolk, var de ikke ubetinget tilhængere