Tv.: Ludvig August Colding (1815-88) var uddannet ingeniør
og blev i 1845 vandinspektør og i 1850 stadsingeniør. Han var
professor ved Polyteknisk Læreanstalt og medlem af Viden
skabernes Selskab. Udenfor København udarbejdede han i
1854 en vandforsyningsplan for Göteborg, ligesom han stod
bag planlægningen af vandforsyningen i en række danske
provinsbyer, bl.a. Åbenrå, Odense og Randers. Sideløbende
hermed havde han en større videnskabelig produktion. Således
undersøgelse af magneters indvirkning på blødt jern, vand
dampes bevægende kraft i dampmaskiner, strømning i lukkede
ledninger i forbindelse med udvikling af centralvarmesystemer
samt meteorologiske undersøgelser omkring bestemmelse af
vindhastigheder.
Charles Ambt (1847-1919)
var uddannet civilingeniør
og i perioden fra 1886-1902
ansat som stadsingeniør.
Foruden omlægningen af
kloaksystemet stod han for
byplanlægning herunder hele
Ryvangskvarteret. Uden for
København stod han bag
kloakanlægget i Nakskov,
mens han i Århus stod bag
planlægningen af Marselis-
borg kvarteret og Frederiks-
bjerg. Fra 1902 til 1915 var
han generaldirektør for DSB.
ning af wc'er til kloaksystemet. Undersøgelser viste
nu, at kun omkring 25% af latrinen blev bortskaffet til
gødning. Resten forsvandt sporløst - eller med andre
ord røg i kloakkerne og derfra direkte ud i havnen.31
Foruden latrinen afledte kloakkerne spildevandet fra
industrien, der i samme periode også voksede kraf
tigt. Fra blandt andet garverierne og slagterierne blev
der på Vesterbro udledt spildevand til havnen i stadig
større mængder. Samtidig var der indenfor garveri
erne sket en ændring i garvemetoderne, idet man fra
1880'erne begyndte at anvende krom i garveproces-
sen. Dermed ændrede spildevandet markant karakter.
Og spildevandet blev ledt ud i den daværende Gas
værkshavn, der lå som en lagune hen over det nuvæ
rende godsbaneterræn. Her var vandet stillestående,
da der ikke skete nogen gennemstrømning, som det
var tilfældet ude i det centrale havneløb. Havnebas
sinerne blev dermed forvandlet til overdimensione
rede slamkister, hvorfra der på varme sommerdage
bredte sig en uudholdelig stank over hele området.
Spildevandet blev nu et forureningsproblem. Latrinen
havde ændret karakter fra værdifuld gødning til et af
faldsprodukt. Den var nu blevet overflødiggjort af den
industrielle udvikling inden for den kemiske industri.
Forureningen af kanalerne og havnen tog til i et
sådant omfang, at
"detjo, som bekendt, sine tider af
året udenfor torvetid er nødvendigt at bugsere hytte
fadene helt ud i inderrenden for at holde liv i
fiskene".32
11884 påpegede politilægen Chr. Tryde
sammenhængen mellem infektionssygdomme og
urenheder i havnen og kanalerne.33Udledningen
skabte desuden aflejring af slam i kanaler og havne
bassiner, der gjorde det nødvendigt til stadighed at
opmudre for at vedligeholde sejlforholdene for ski
bene. Langs kysterne blev der ligeledes aflejret slam i
betydelige mængder, og herfra bredte der sig også en
ulidelig stank.34
Charles Ambt havde i 1879 været på studietur til
Paris og London for at studere kloaksystemerne. Hans
konklusion var, at Coldings system med selvrensende
kloaker var det rigtige for København.35Ambt havde
efterfølgende stået for kloakeringen af Nakskov, hvor
spildevandet blev pumpet ud i havet. Tilsvarende syste
mer havde han iagttaget på sine studierejser i udlan
det. Derfor kom han i 1883 med et forslag om at lede
spildevandet til en pumpestation på Amager, hvorfra
spildevandet kunne pumpes ud i Øresund. Forslaget,
som senere blev vedtaget, blev dermed indledningen
til, at den store omlægning af kloaksystemet blev sat i
gang.
Den 1. januar 1886 gik Colding på pension, og
hans afløser som stadsingeniør skulle findes. Den
naturlige afløser for Colding var Charles Ambt. Inden
han blev ansat, havde magistraten besluttet at oprette
et såkaldt byggebureau, som skulle være underlagt
stadsingeniøren. Kontoret skulle stå for den samlede
byplanlægning, og her kom spørgsmålet om udbyg
ningen af kloaksystemet ind i billedet - igen.
2 3
ET SAMLET K L O A K S Y S T E M