FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
Vandet, som strømmer i den
oprindelige ledning A, ledes af
overløbskanten B gennem
ventilen C og ned i den
afskærende ledning E, som
er ført under bygværket. Når
vandet under regn stiger i den
afskærende ledning, lukker
ventilen, og vandet strømmer
over overløbskanten og gen
nem stemmeportene H videre
i A og ud i havnen. Ved K kan
bygværket afspærres mod
havnen, så det kan tømmes for
vand, når det skal serviceres.
negade og Kvæsthusbroen kunde der om Sommeren,
naar der i nogen Tid havde været Strømstille, herske
ret uheldige Forhold. Det stadige Tilløb af Spildevand
foraarsagede endvidere, at der bundfældedes store
Mængder af Slam rundt omkring i Flavnen, og Opta
gelsen heraf var baade til stor Bekostning for Flavne-
væsenet og til megen Gene for de nærmeste Kvarterer,
da den selvfølgelig udbredte en kraftig Stank. Selvom
de her nævnte Tilstande skulle synes tilstrækkelige til
at motivere Ønsket om en Forbedring af Udløbsforhol
dene, var det dog nok saa meget det stadigt voksende
Krav om en almindelig Indførelse af Vandklosettet, der
bidrog til at fremskynde Planens Realisation".36
Planen om at få stoppet udløbene i havnen blev om
sider vedtaget i 1893. Herpå gik man i gang med at
anlægge de nye kloaker, der skulle føre spildevandet
uden om havnebassinerne. De hidtidige udløb i hav
nen skulle stoppes. I stedet skulle spildevandet føres
under havnen og ledes videre ud i Øresund via en
pumpestation på Amager. Et omfattende arbejde gik i
gang med at beregne størrelsen af de nye kloaker, der
skulle afskære de gamle udløb i havnen og kanalerne.
Udgangspunktet var befolkningsstørrelsen for byen i
1893, der på dette tidspunkt omfattede indre by samt
brokvarterene og Amager med en samlet befolkning
på ca. 317.500 indbyggere. Mængden af spildevand
blev beregnet ud fra det eksisterende vandforbrug pr.
indbygger. Tallet blev rundet op med 25% for at tage
højde for et fremtidigt, øget vandforbrug. Derefter
regnede man sig frem til en forøgelse af befolknin
gen, der blev sat til ca. 850.000 indbyggere. Hermed
ville man sikre, at kloakkerne kunne klare et stigende
vandforbrug i fremtiden. Beregningen viste sig meget
på den sikre side, da befolkningstallet aldrig nåede op
på denne størrelse.
Sammen med spildevandet skulle kloakkerne klare
regnvandet. Man fik derfor oplysninger fra Meteoro
logisk Institut om regnmængden i perioden fra 1885
til 1888. Kloakkerne blev bygget med overfaldsløb,
så der ved kraftigt regnskyl skete et overløb, der blev
ledt ud i havnen. Ud fra nedbørsmængden blev det
beregnet, at dette ville ske gennemsnitlig 39 dage om
året.37 Herefter blev det beregnet, at regnvandet i klo
akkerne skulle kunne fortynde spildevandet i forholdet
1:1. Kloakken under slagterierne i Den brune Kødby
blev dog bygget i forholdet to dele regnvand til en del
spildevand. Derved blev spildevandet fortyndet endnu
mere. Samtidig reduceredes risikoen for, at spildevan
det ved kraftige regnskyl førte til overløb og løb ud i
havnen. Tilsvarende forhold 1:2 blev benyttet på de
kloakker, hvor overløbet ville løbe ud i kanalen om
kring Slotsholmen eller i Christianshavns Kanal. Begge
steder var der ikke den samme gennemstrømning som
ude i selve havneløbet.38
De nye kloakledninger blev anlagt som afskærende
ledninger langs med havnekajerne og lagt lavere end
de gamle kloakledninger, der havde udløb i havnen.
De blev sluttet til de gamle ledninger med et
overløbsbygværk. Det resterende stykke af de gamle