Den store kloakreform
Udløbene i havnen stoppes
Meget var forandret. Det politiske system - repræ
senteret ved politikere valgt af en lille sluttet kreds
af vælgere - skiftede langsomt karakter. De første poli
tiske partier opstod i slutningen af 1800-tallet. I 1896
havde den socialdemokratiske opposition fået flertal
i borgerrepræsentationen, og i 1903 blev den første
socialdemokratiske borgmester valgt ind i magistraten.
Byens areal blev tredoblet i 1901-02 i forbindelse med
indlemmelsen af de omkringliggende sogne Kongens
Enghave, Valby, Vanløse, Brønshøj, Utterslev samt
Sundbyerne på Amager.
I løbet af 1870'erne skete der et opsving i den øko
nomiske udvikling og i industrialiseringen. Samtidig
steg indvandringen til København yderligere. På Vester
bro og Nørrebro skød nye huse op i eksprestempo.
Fortrinsvis ejendomme med toværelses lejligheder. I
1859 flyttede flåden sine aktiviteter fra Bremerholm
over til Holmen. Hele bebyggelsen på Bremerholm blev
ryddet. Kanaler og havnebassiner blev opfyldt, og den
nuværende bebyggelse med boliger og kontorhuse i
fem etagers højde blev opført. Ude ved Kalveboderne,
hvor Teglværkshavnen ligger i dag, anlagde man
Frederiksholms Tegl- og Kalkværk i 1871. Området var
rigt på ler, og her blev produceret mur- og teglsten til
de mange nye bygninger. Teglværket beskæftigede
omkring 500 arbejdere. På Østerbro ved Kalkbræn
derihavnen fandtes ligeledes et teglværk, der produ
cerede byggematerialer. Foruden boliger opførtes en
række nye skoler, kirker og hospitaler. Til boligerne
og de mange offentlige bygninger skulle der fremstil
les kakkelovne, komfurer, gelændere, køkkenudstyr
og et utal af andre produkter, der var med til at give
industrien en opblomstring. Efterspørgslen efter tøj
og fødevarer voksede tilsvarende. På området syd for
Halmtorvet anlagde man i 1879 Den brune Kødby,
hvor byens slagtere blev samlet.
I løbet af 1890'erne oplevede byen et højdepunkt
på mange områder. Indvandringen fra land til by fort
satte med uformindsket styrke. Nok skete der samtidig
en udvandring til Amerika, men det havde ikke den
store indflydelse på stigningen i byens befolkningstal.
Også fra store dele af Sydsverige indvandrede folk til
København. Og der var efterspørgsel efter arbejds
kraften. Industrien voksede. Militæret måtte afgive
de gamle volde omkring byen, men allerede fra 1858
begyndte anlæggelsen af en ny og endnu større be
fæstning uden om København. Dette gigantiske fæst
ningsanlæg blev anlagt i etaper op gennem 1880'erne
og 1890'erne samt i tiåret op til 1. verdenskrig. I syd
omfattede anlægget søforter, der var forbundet med
voldanlæg. I Gentofte, Lyngby og Charlottenlund
opførtes spredte forter.
Det gamle havneområde kunne slet ikke klare den
øgede trafik af gods og passagerer fra landets køb
stæder. Mod nord blev havneområdet udvidet med
anlæggelsen af Frihavnen. Den øgede skibstrafik
betød efterspørgsel efter skibe, og værfterne udvi
dede. B&W, der var startet på Christianshavn, erhver
vede i 1880'erne området ved Refshalegrunden, hvor