22 / 109
Den ene af Belvedereledningerne set fra vandsiden (det er
en dobbeltledning ). For at havvand ikke skulle trænge ind i
kloaksystemet, var udløbene sikret med porte, der lukkede ved
højvande i havnen. Ledningen har udløb i Belvedere Kanalen i
Sydhavnen. Den er i dag en del af et hjælpeledningssystem, som
kun er i funktion under kraftig regn. De to ledninger er hver
2,40 m høje og 3,00 m brede. De kan tilsammen rumme
13.000 m3 regn- og spildevand. Omkring 1890.
lavet en opdeling i kloakoplande ud fra de forskellige
terrænforhold i byen.24 Ved anlæggelsen af hoved
kloakledningen under Købmagergade blev den gamle
murede slamkiste på Højbro Plads genanvendt som
overløbsbygværk til udledning af overskydende vand
under regnvejr. Parallelt med hovedkloakledningerne
blev der i nogle af gaderne nedlagt drænrør for at
tørlægge områderne. Disse drænrør var ved forskellige
punkter sluttet til hovedkloakledninger, der samtidig
førte drænvandet bort. Hele systemet blev bygget, så
der senere kunne tilsluttes wc'er. Udløbene i havnen
blev udformet, så det senere var muligt at anlægge
afskærende ledninger.25
Med dette system blev forureningen flyttet fra slam
kisterne direkte til havnebassinerne. Samtidig eksplode
rede mængden af flydende affald på grund af den
stadige tilflytning til byen. Desuden voksede antallet af
virksomheder i København, og dermed øgedes mæng
den af spildevand. Løsningen med udløb i havnen
skabte dermed et nyt og stigende forureningsproblem.
Den gærende slam, der blev skyllet i havnen, skabte
en ulidelig stank, der bredte sig over store områder af
byen.
Demarkationsområdet uden for voldene blev
ophævet, og byggeriet af brokvartererne gik i gang
med lynets hast. Alt på privat initiativ, dvs. helt uden
en overordnet planlægning. Derved blev der anlagt
veje uden brolægning, vandafledninger m.m. I 1859
påpegede Colding disse forhold og kom med planer
for yderligere kloakering af brokvartererne.
På brokvartererne blev der anlagt et kloaksystem,
der delte området i en vestlig og en østlig del. Den
østlige bestod af en hovedkloakledning i den davæ
rende Blegdamsgrøft, der løb langs med Blegdamsvej,
og herfra var der udløb i Sundet. Den vestlige del blev
tilsluttet med en hovedkloakledning til Rosenåen,
der løb fra Ladegårdsåen ved Åboulevard og sydover
gennem Vesterbro til Kalveboderne. Rosenåen var et
kunstigt vandløb, der var udgravet i 1620'erne og fra
midten af 1700-tallet blev benyttet som åben kloak.
Først i 1860'erne blev åen rørlagt i forbindelse med
kloakeringen af området.26
Kloakeringen af brokvartererne blev senere vare
taget af Charles Ambt, der siden blev Coldings afløser
som stadsingeniør. Han var i 1869 blevet ansat ved
brolægnings- og vejvæsenet under Colding. Op
gennem 1870'erne stod han mere og mere for selve
den overordnede planlægning af kloakeringen i disse
om råder.271forbindelse med kloakeringen af brokvar
tererne blev der foretaget omfattende nivelleringer af
området. Dermed sikrede man tilstrækkeligt med fald i
de nedgravede kloakrør, så der kunne ske en flydende
og selvrensende gennemstrømning.
Det økonomiske opsving, der satte ind i 1830'erne,
fortsatte med mindre udsving frem til 1870'erne, hvor
landbrugskrisen satte ind. Krisen havde sine rødder
tilbage i 1850'erne, hvor billig russisk og østeuropæisk
korn strømmede ind over de vesteuropæiske lande.
Efter afslutningen af den nordamerikanske borgerkrig
i 1865 kom der herfra yderligere billigt korn ud på