FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
Tværsnit i forskellige kloakrør,
der er anvendt gennem
tiderne. De tidligst anvendte
former var cirkulære, glase
rede lerrør samt ægformede
og øjestensformede murede
ledninger. Stadsingeniørens
direktorat, Københavns Kom
mune.
cirkul&r.
ægformet.
mestens formet.
clm.sp.Bd,Kloakledninger.
ctm-SP-Bd.
Hieetpelednlnger.
tunnelformet.
?— 4
------
i
i-
kasseform ef.
cirkulær.
4
—
L
af private virksomheder. Vandforsyningen blev offent
lig sammen med kloaksystemet. Man udelukkede
dog w c'erne for at beskytte de private virksomheder,
der levede af at bortskaffe latrinen. Gasforsyningen i
København blev gjort offentlig. Derved fik politikerne,
bedre kontrol med prisudviklingen og dermed stabile
og billige priser på gas. Måske skyldtes det, at de selv
havde virksomheder, der brugte gas?
Den langtrukne debat, der løb over flere år, blev
fulgt med stor interesse af offentligheden. I den
satiriske ugeavis Folkets Nisse blev der jævnligt bragt
ironiske kommentarer til beslutningsprocessen.22
Første kloaksystem
Igangsætningen af byens første samlede kloak
system blev omsider vedtaget. Finansieringen af
kloaksystemet blev de første år taget af kommunens
budget, men allerede i 1869 blev det besluttet at op
tage et større lån, der skulle afdrages over en længere
årrække. Argumentet var, at det ikke skulle være de
daværende skatteborgere, som skulle betale kloak
anlægget, da det også ville være til gavn for de kom
mende generationer. Mindre kloakker blev dog fortsat
finansieret over budgettet.23
Under sin studietur til London havde Colding set
de store firkantede og dermed fladbundede kloak
ker, hvor vandet havde tendens til at blive stillestå
ende og dermed danne bundfald. Her var man derfor
begyndt at anvende runde kloakrør, cirkel- såvel som
ægformede. Derved får vandet en hurtigere gennem
strømning. Fidusen ved ægformen er, at ledningen
kombinerer en stor ledning med en lille ledning, så
vandhastigheden også er høj ved små vandmængder.
Derved opnås en bedre selvrensning af kloakken. Både
det ægformede kloakrør og det runde gør samtidig
kloakrørene stærkere overfor det ydre tryk, der kom
mer fra det overliggende fyldlag med veje, trafik og
bygninger. Samtidig er disse rør billigere at konstruere
på grund af mindre materialeforbrug sammenlignet
med store fladbundede kloakrør. I London havde man
desuden eksperimenteret med støbte lerrør, som var
glaserede indvendigt. Her havde forsøgene vist, at
kloakrør under 47 cm i diameter skulle være glaserede
lerrør, mens rør med en større diameter skulle være
murede, da lerrør over 47 cm skulle have en meget tyk
rørvæg for at kunne klare trykket fra fyldet oven over.
Ud fra disse principper blev kloaksystemet opbygget i
Københavns indre by, hvor der på Sjællandssiden blev
anlagt ti murede hovedledninger med udløb i kana
lerne og havnen. På Christianshavn blev der anlagt to
murede hovedledninger med udløb i havnen. Afløbs-
rørene fra bygninger samt gadernes kloakrør blev alle
udført i glaserede lerrør. For at forhindre udsivning fra
hovedkloakledningerne blev de lagt i et leje af ler, der
dækkede bund og sider og havde en tykkelse af 23
cm. De mindre, glaserede lerrør blev lagt i et leje af
ler på 16 cm tykkelse. Hovedledningerne blev lavet så
store, at det var muligt for en mand at krybe igennem
i forbindelse med rensning. Der var tale om uafhæn
gige hovedledninger med udløb i havnen, da der blev
1 8