17 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
F O R S L A (.i
C L 0 A K - A N L E G
K J O li K M I AVN.
INCMSH A HANS?
KORT FREMSTILLING AF PLANEN TIL
DET NTE
C LOAK S Y S T EM
KJÖBENHAVN.
KJnllENHAVN.
Der skulle indlægges vand i alle huse, hvor der skulle
installeres køkkenvaske og vandklosetter. Spildevandet
herfra skulle føres i afløb til hovedkloakledninger ude
i gaderne. Hans forslag blev afvist, primært på grund
af planerne for vandforsyningen. Han foreslog, at der
kun blev pumpet vand ind i byen i nogle timer om
dagen. Vandet skulle derpå samles i tanke i hvert hus,
hvorfra det kunne bruges i døgnets øvrige timer.
Det politiske system
Ved tronskiftet i december 1839 skete der store
reformer inden for den offentlige forvaltning. Igen
nem det sidste tiår af Frederik Vl's regering havde der
været megen kritik såvel internt i forvaltningen som
eksternt i stænderforsamlingerne af det administrative
system. Ved Frederik Vl's død den 3. december 1839
blev han afløst af Christian VIII, der straks bebudede
reformer.14 For Københavns vedkommende fik byen
den 1. januar 1840 en ny forfatning, hvor der blev
indført en folkevalgt borgerrepræsentation.15 Det var
dog ikke alle, der kunne blive valgt eller få lov til at
stemme. Borgerrepræsentationen skulle bestå af 36
mænd, hvoraf halvdelen skulle være grundejere. Stem
meretten var forbeholdt grundejere, hvis ejendom var
over en vis størrelse i værdi, samt borgere med en stor
indkomst, og som dermed betalte en vis mængde i
skat. Det reducerede unægtelig vælgerskaren en del.
A f byens befolkningstal på 120.819 i 1840 havde kun
1.929 stemmeret.16
Med denne sammensætning af vælgere - og der
med borgerrepræsentanter - er det ikke mærkeligt,
at den førte politik var stærkt præget af grundejernes
interesser. Beskyttelse af den private ejendomsret var
én af dem. Politiske partier var endnu ikke etableret.
Borgerrepræsentationen bestod derimod af en række
grupperinger, kliker og kredse, der repræsenterede
forskellige erhverv og kvarterer i byen.17 Regeringen
havde dog fortsat et greb om byens politik, idet bud
getter og regnskaber skulle op og vende i kollegierne,
inden de kunne blive godkendt. Så på den måde
havde regeringen afgørende indflydelse på den førte
politik, hvilket også kom frem under de lange forhand
linger om anlæggelsen af kloaksystemet. Det er på
denne baggrund, man skal se hele forløbet frem til, at
der blev truffet beslutning om etableringen af byens
første samlede kloaksystem.
For og imod wc'er
Det var en lang og sej politisk kamp, inden man om
sider tog det første spadestik til et samlet kloaksystem.
Hos teknikkerne var der enighed om, at der skulle
etableres et kloaksystem, og at etableringen af vand
forsyning og kloaksystem måtte følges ad. Indførslen
af vand til byen i en større moderne målestok krævede
nemlig også, at der samtidig blev anlagt et effektivt
kloaksystem til bortledning af spildevandet. Det kneb
dog med den politiske enighed.
I 1847 blev der i København nedsat Den kombi
nerede Komite, der skulle undersøge mulighederne for
etablering af kloakker og en vand- og gasforsyning.
14