Previous Page  33 / 109 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 33 / 109 Next Page
Page Background

Københavns kloaksystem

1899. De afskærende

ledninger, vist med grønt,

samler spildevandet og fører

det ud til en pumpestation

lige uden for Christianshavns

Vold. Herfra pumpes det ud i

Øresund.

Kloakarbejder ved Storke-

springvandet. Fra Blæksprut­

ten 1901. I en tilhørende

tekst siger kusken til sine

passagerer på hestedrosken:

Der er i Øjeblikket 134 gader

i Kjøbenhavn, der er brækket

op. Det er kedeligt, men det

er morsomt, at man nu, når

man fra Kongens Nytorv skal

droske ud til Banegaarden,

kommer gennem Frihavns­

terrænet, forbi Fællederne,

om ad Valby og langs Kalle-

boderne. Det tager to timer,

men det er en køn tur.

der blev etableret skibsbyggeri. Jernbanenettet med

banegården nord for Vesterbrogade, hvor Paladsbio­

grafen i dag ligger, kunne heller ikke klare presset. Her

var passagerbanegård umiddelbart ud til Vesterbro­

gade og nord for en godsbanegård. Området syd for

Vesterbrogade, hvor byens første banegård var anlagt

tilbage i 1847, blev derfor udpeget som muligt areal

for en ny og større godsbanegård. Her blev der lagt en

storstilet plan, der omfattede en stor godsbanegård.

Kystlinien lå på dette tidspunkt langs den nuværende

Ingerslevsgade og løb i den vestlige del sydover langs

Enghavevej. Ud i Kalveboderne blev startet en gigan­

tisk opfyldning, hvor det nuværende godsbaneterræn

blev anlagt. Hele opfyldningen skete med jord, der

blev hentet fra højdedraget syd for Valby Bakke.

De mange tilflyttere og den voksende industri

med masseproduktion betød en kraftig stigning i

tilførslen af vand til byen. Mængden af spildevand

steg tilsvarende. Hvor befolkningstallet i 1880 var på

ca. 235.000, var det i 1901 steget til ca. 360.000, en

stigning på ca. 53%. Mængden af spildevand steg

tilsvarende. Og det endte i havnen. At omlægge hele

kloaksystemet og afskære kloakudløbene var i første

omgang ikke så ligetil. Anlæggelser af Frihavnen og

Godsbaneterrænet sinkede gennemførelsen. Meget

skulle koordineres. Da udbygningen af kloaknettet

omsider blev sat i værk, skete det samtidig med store

kloakeringsarbejder på Vesterbro, Nørrebro og Øster­

bro. Atter blev utallige gader gravet op. Sammen med

de øvrige store anlægsarbejder omkring hovedbane­

gården m.m. blev det noget af et forhindringsløb at

komme rundt i byen. I Svikmøllen blev dette bygge­

kaos spiddet ved flere lejligheder. Ligesom under de

langtrukne forhandlinger forud for det første kloak­

system i 1857 tog københavnerne humoren til hjælp

over for de store forandringer.

Der begyndte at opstå en offentlig debat omkring

den stigende forurening af havnen, som de mange

kloakudløb skabte:

"Efterhånden som Spildevandsmængden voksede, blev

Forureningen af Havnens Vand mere og mere følelig.

Værst var Forholdet naturligvis i de snævre Løb og

Kanaler og særligt i den nu forsvundne Vestre Gas­

værkshavn, et langt og smalt Havnebassin, adskilt fra

Kalvebodstrand ved en Mole. Det strakte sig i en Bue

fra Bernstorffsgade langs den daværende Kyst helt op

til Vestre Gasværk, hvis Kulskure laa umiddelbart ud

til Havnen. I dette snævre Bassin, hvori der aldrig var

nævneværdig Strøm, udmundede ikke alene Byens

største Spildevandsledning, Kvægtorvsgades Kloak,

men ogsaa det meget urene Afløb fra Slagtehusene.

Om Sommeren var Vandet derfor i stadig Gæring og

udsendte ildelugtende Luftarter, der med visse Vinde

blev baarne ind over store Dele af Vesterbro. Noget

lignende var Tilfældet med Christianshavns Kanal,

hvorigennem Strømmen til Tider ogsaa kun er ringe,

og hvor Forholdene var saa meget elendigere, som

Kanalen fører gennem et tæt bebygget og befolket

Kvarter. Men selv i den brede Del af Havnen ud til Hav­

29