110 / 259
Jürgen Hoppmann
åbnes under lejemålet. Dette stadfæstes også ved placeringen af
det lille sybord foran døren. De unge kunstneres rum var på den
måde adskilt fra den bagved liggende etagelejlighed. Deres værel
se med to vinduer ud mod Toldbod-vejen må have været det, som
grænser op til nabohuset Esplanaden 6 (Rottbølls Gaard - dengang
Toldbodvej 285 - senere nr.
6)7
I 1832 portrætterede den 22-årige Købke professorens gamle
moder, enkemadam
Inger Margrethe Høyen,
som havde mistet sin
mand året før. Det »bredt, fyndigt og karakterfuldt«8 malede kon
trafej røber fortrolighed mellem kunstneren og den portrætterede,
hvilket rimeligvis skyldes, at den 69-årige bryggerenke hørte til
Købkes omgangskreds fra nabolaget. Muligvis har hun jo holdt
svigerdatteren med selskab, mens professoren var på sin tredie
danske inspektionsrejse for i sjællandske kirker og på herregårde
at registrere kunstskattene. Eller har hun passet sønnens lejlighed
på Toldbodvejen, mens det unge ægtepar, der først var blevet viet
i april samme år, foretog en kombineret arbejds- og bryllupsrejse?
Året efter portrætterede Købke også Høyens hustru
Edel Birgitte
Westengaard
(1799-1883). Billedet findes i dag på den Hirsch-
sprungske Samling.9
Christen Købke var vokset op som nummer fem i en søskende
flok på elleve børn. De boede på Kastellet, hvor faderen, bagerme
ster
Peter Berendt Købke
(1771-1843), i oktober 1818 havde overtaget
entreprisen for Kastellets bageri. Femten år senere, den 26. oktober
1833, var kontrakten udløbet,10 og familien flyttede til Bleg
damsvejen, hvor bagermesteren året før havde købt 15. Blegdam
med et stateligt hus fra 1814.11
Da Købke har dateret sit Sødring-portræt på sin 22-års fødsels
dag, den »26-5-1832«, må han have haft værelset på Toldbodvejen
til rådighed allerede fra om foråret. Her kunne han arbejde uden at
blive forstyrret af familien eller generet af flytteforberedelserne.
Det var i huset på Toldbodvejen, at Købke i 1832 startede på sin
mest produktive periode.12
Følgende kendsgerninger taler for, at Købke ikke blot har haft sit
atelier i huset på Toldbodvejen, men at han også har haft sin bopæl
dér i tidsrummet fra 1832 til 1834:
1. Ved Folketællingen fra 18. febr. 1834 er Købke og Sødring
opført som boende på tredie sal i huset Toldbodvejen 284 (fig. 5);
108