112 / 259
Jürgen Hoppmann
derfor må denne adresse vel anses som deres bopæl, fordi i hen
hold til Punkt 5 i Regler for Folketællinger hed det sig dengang:
»Under Tællingen regnes enhver til den Gaard eller det Hus, hvori
han opholder sig om Natten. Alle, saavel Indlændinge som
Udlændinge, medtages, af hvad Stand, Kjøn og Alder de ere, og
hvad enten de høre til Familien eller ikke, naar de kun ei have
deres faste Hjem et andet Sted i Danmark«.
2 . 1 et brev til maleren Jørgen Roed, dateret »Blegdamsvejen den
26 Oct: 1835.«, skriver Købke bl.a.: »Jeg har faaet mig et Værelse
her hjemme, hvor jeg kan fuldføre de Ting, jeg har under Arbeide,
saa Hensigten hvorfor Du seer disse Linnier fra mig det er, at lade
Dig vide at mit Værelse paa Toldbodveien er ganske til Din Tjene
ste, jeg bruger det ikke for det første til Nytaar, saa vil Du have det,
kan Du blodt komme og flytte der ind, i det minste til Du faar en
Ledighed, Du kan være bedre tjent med, saa Du i det mindste strax
kan begynde at arbeide, og hvad Meublerne angaaer, saa blive de
staaende tillige med Saavesofaen.- Nu maae Du selv overveie det,
som sagt det er ledigt... »13Dette indebærer jo, at Købke før den tid
ikke har haft noget arbejdsværelse hos forældrene på Blegdamsve
jen.
3. Det forekommer også ret usandsynligt, at Købke kunne have
overkommet at male den stribe af mesterværker,14 som han pro
ducerede fra 1832-1834, hvis han, for at sove hos forældrene samt
overholde måltiderne dér, flere gange dagligt skulle spadsere frem
og tilbage mellem Toldbodvejen og Blegdamsvejen, for Købke
brød sig jo heller ikke om at forsømme noget måltid.15 Alt for
megen kostbar arbejdstid ville være gået tabt for ham på denne
måde. Hvorimod han, med sit udgangspunkt på Toldbodvejen,
nemt kunne nå sine motiver i Kastellets omgivelser. Dette synes
også at forklare, hvorfor Købkes første billeder med motiver fra
Blegdamsvejens omgivelser og fra Sortedamssøen først kommer
frem omkring 1836. Ikke desto mindre har Købke sikkert forstået
at skaffe sig lejlighed til jævnligt at have samkvem med familien på
Blegdamsvejen - muligvis også ved fælles kirkegang om søndagen,
og når hans ofte så onde mave rigtigt plagede ham, har han jo nok
foretrukket at blive plejet hos forældrene.
I Købkes tid ejedes huset af bogholder
Peter Rohde,
der var
embedsmand ved den kongelige skifteret. Hans søn, den senere
110