Københavns Stadsarkiv i 1995 og 1996
foreløbig folioregistratur på læsesalen. Magistratens 1. Afdeling,
der også kaldes skole- og kulturforvaltningen, havde et meget bro
get arbejdsområde. Administrationen af skoler og kultur var nor
malt henlagt til underinstitutioner, som ikke er medtaget i denne
registratur, for så vidt det ikke drejer sig om principielle sager, der
forelagdes borgmesteren. Afdelingen administrerede direkte
»øvrighedsforretningerne« og »andre sager af speciel natur, som
ikke er henlagt til andre afdelinger«. De største grupper i arkivet er
sager vedr. næringsvæsnet og borgerlige vielser, hvoraf de væsent
ligste serier er opstillet på læsesalen. Men også f.eks. tilsynet med
kirker og en del godgørende stiftelser samt organisering af valg var
henlagt til afdelingen.
Flg. privatarkiver er blevet registreret: Arkitekt Hummeluhrs
arkiv, ingeniør Vilh. Mallings udklipssamling om byplanlægning,
Illums arkiv og C.P. Getreuers Stiftelses arkiv.
Stadsarkivet har haft åbent kl. 18-24 på kulturnætterne den 10.
marts 1995 i anledning af FNs sociale topmøde i København, hvor
der kom 650 besøgende, den 13. oktober 1995 med 1250 besøgende
og den 11. oktober 1996 med 1640 besøgende. Der blev arrangeret
udstillinger på læsesalen, dels med middelalderdokumenter og
andre mere maleriske arkivalier, dels med »almindelige« oplysnin
ger om berømte personer, f.eks. om vielse, begravelse, selvangivel
se og skolegang. I montrerne i rådhushallen har der bl.a. været
fremlagt udstillinger om socialvæsen, 5. maj, stadskælderen,
rådhuspladskonkurrencen 1942 og Den store udstilling i Køben
havn 1888.
Foruden årbøgerne 1995 og 1996 har Stadsarkivet i samarbejde
med Selskabet for Københavns Flistorie udgivet 9. og foreløbig sid
ste bind af H.U. Ramsing: Københavns ejendomme 1377-1728.
Oversigt over skøder og adkomster. Rosenborg kvarter. Alle bind
vedr. kvartererne inden for de gamle volde er nu udgivet og kan
købes enkeltvis eller samlet på Stadsarkivet.
Kulturnatten på Stadsarkivet var i 1996 viet almindelige arkivalier om berømte personer.
Her ses Georg Brandes' selvangivelse 1913, skrevet i Paris. Fra 1903 kom selvangivelserne
til at se ud omtrent som dem, vi kendte for et par år siden. Den højeste skatteprocent, som
svaredes af en indtægt på over 200.000 kr., var 11%. Formueskatten var omkring 1 promil-
lle. De fleste selvangivelser er i dag kasseret.
187