Previous Page  195 / 259 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 195 / 259 Next Page
Page Background

Anmeldelser

Matr. nr. 251. Niels Jørgensen, død før 1693, g.m. Gjertrud Povelsdatter.

Hans Christophersen urtegårdsmand, eftermand.

En gennemgang af Stadsarkivets prioritetsvurderinger, som heller ikke er benyttet, ville vel

også bringe enkelte uoplyste detaljer for dagen.

Men én fejl har dog haft held til at snige sig ind. Indførelserne om kammerjunker Fri-

derich Christian Adeler til Dragsholm, Manuel Texera, Johan Bartram Ernst og Severin

Michael Kuur, der alle er opført under matr. nr. 85F, skal stå under matr. nr. 85E (079/1756),

hvorimod oplysningerne om Ole Pedersen og Severin Michael Kuur, der står at læse under

matr. nr. 85E, hører til under matr. nr. 85F, der åbenlyst må være lig med matr. nr. 78/1756.

Fejlen er opstået, fordi begge grunde en tid ejedes af Kuur.

I parentes skal iøvrigt bemærkes, at det var Anne Marie Poggenberg, der var ejer af matr.

nr. 76 1714-1717. Hun var enke efter dr. theol., rektor Hans Wandal (en af sin tids ledende

tidselgemytter), og søster til Frederik Poggenberg. At den første ejer af Rosenborggade

matr. nr. 93 var storkøbmand og borgmester Laurids Hammer, og at samme gade og Ny

Sankt Gjertruds Stræde var udstukne i 1650, skal heller ikke stikkes under stolen.

Men disse marginale kritikpunkter, der alle hører til i småtingsafdelingen, rokker ikke

det ringeste ved dette værks basale troværdighed, og der er derfor al mulig grund til at ret­

te en dybtfølt tak til Stadsarkivet, Selskabet for Københavns Historie og - ikke mindst - til

Egil Skall for at det omsider er lykkedes at bringe udgivelsen af Ramsings hovedværk til

en lykkelig afslutning.

Rolf Dahl

Kongens og Folkets København gennem 800 år. Red. Karl-Erik Frandsen. Forlaget Skippershoved

1996, 275 s. ill. kr. 248,-.

Bogens 13 artikler er udsprunget af 13 såkaldte »Gå-hjem-forelæsninger« arrangeret af

Københavns Universitet, Institut for Historie i Kulturbyåret 1996. Foredragene og bogen

henvender sig til alle interesserede, der her på let tilgængelig måde får præsenteret væ­

sentlige sider af byens historie af fagfolk, der er specialister på hver deres emne. Det kun­

ne være blevet frygtelig tørt og uegalt, men det er det ikke. Samtlige artikler er velskrevne

med god sans for at fremhæve væsentlige pointer og sammenhænge i temaerne. Man føler,

man får en grundig syntese af hvert af emnerne, at emnerne supplerer hinanden godt i en

logisk rækkefølge og at de nødvendigvis kæmpe huller i byens historie, der ligger mellem

artiklernes emner, ikke virker som mangler, men blot ansporer til at gå videre med læsning

om Københavns historie. Hertil er bogen godt og rigt illustreret.

Udgangspunktet er København som fæstningsby. Lige fra middelalderen og helt op til

vor tid har København været præget af militæret, idet byen var landets stærkeste fæstning,

dets største garnisonsby og hjemsted for orlogsflåden. Tilstedeværelsen af tusindvis af sol­

dater og officerer prægede byen på godt og ondt. Fra midten af 1800-tallet bliver Køben­

havn gradvist omdannet til en moderne industri- og arbejderby, og bogens anden halvdel

beskæftiger sig med, hvordan det kom til at ændre københavnernes liv.

Bogen lægger ud med Bi Skaarups artikel om »Københavns befæstning i middelalde­

ren«. Vi får præsenteret byens ældste befæstning i 1100-tallet, der måske lige så meget var

en markering af grænsen mellem by og land som et effektivt militært forsvar. Den bliver

sammenholdt med højmiddelalderens langt stærkere befæstning omkring en langt større

by, svarende til det vi i dag kalder »middelalderbyen«. To enkle og klare kort indtegnet på

baggrund af det nuværende gadenet anskueliggør emnet. Artiklen kobler de skriftlige kil­

der og de arkæologiske fund sammen til en, om end ufuldstændig, tolkning af det ældste

Københavns udvikling. De kommende års arkæologiske udgravninger vil forhåbentlig

kunne tilføje mere ny viden til supplering af de sparsomme skriftlige kilder.

København blev grundlagt af biskop Absalon i 1100-tallet, har vi alle lært, og i den efter­

følgende artikel af Helge Gamrath tages der naturligt nok fat på »Christian 4. - Byens anden

193