Anmeldelser
Matr. nr. 251. Niels Jørgensen, død før 1693, g.m. Gjertrud Povelsdatter.
Hans Christophersen urtegårdsmand, eftermand.
En gennemgang af Stadsarkivets prioritetsvurderinger, som heller ikke er benyttet, ville vel
også bringe enkelte uoplyste detaljer for dagen.
Men én fejl har dog haft held til at snige sig ind. Indførelserne om kammerjunker Fri-
derich Christian Adeler til Dragsholm, Manuel Texera, Johan Bartram Ernst og Severin
Michael Kuur, der alle er opført under matr. nr. 85F, skal stå under matr. nr. 85E (079/1756),
hvorimod oplysningerne om Ole Pedersen og Severin Michael Kuur, der står at læse under
matr. nr. 85E, hører til under matr. nr. 85F, der åbenlyst må være lig med matr. nr. 78/1756.
Fejlen er opstået, fordi begge grunde en tid ejedes af Kuur.
I parentes skal iøvrigt bemærkes, at det var Anne Marie Poggenberg, der var ejer af matr.
nr. 76 1714-1717. Hun var enke efter dr. theol., rektor Hans Wandal (en af sin tids ledende
tidselgemytter), og søster til Frederik Poggenberg. At den første ejer af Rosenborggade
matr. nr. 93 var storkøbmand og borgmester Laurids Hammer, og at samme gade og Ny
Sankt Gjertruds Stræde var udstukne i 1650, skal heller ikke stikkes under stolen.
Men disse marginale kritikpunkter, der alle hører til i småtingsafdelingen, rokker ikke
det ringeste ved dette værks basale troværdighed, og der er derfor al mulig grund til at ret
te en dybtfølt tak til Stadsarkivet, Selskabet for Københavns Historie og - ikke mindst - til
Egil Skall for at det omsider er lykkedes at bringe udgivelsen af Ramsings hovedværk til
en lykkelig afslutning.
Rolf Dahl
Kongens og Folkets København gennem 800 år. Red. Karl-Erik Frandsen. Forlaget Skippershoved
1996, 275 s. ill. kr. 248,-.
Bogens 13 artikler er udsprunget af 13 såkaldte »Gå-hjem-forelæsninger« arrangeret af
Københavns Universitet, Institut for Historie i Kulturbyåret 1996. Foredragene og bogen
henvender sig til alle interesserede, der her på let tilgængelig måde får præsenteret væ
sentlige sider af byens historie af fagfolk, der er specialister på hver deres emne. Det kun
ne være blevet frygtelig tørt og uegalt, men det er det ikke. Samtlige artikler er velskrevne
med god sans for at fremhæve væsentlige pointer og sammenhænge i temaerne. Man føler,
man får en grundig syntese af hvert af emnerne, at emnerne supplerer hinanden godt i en
logisk rækkefølge og at de nødvendigvis kæmpe huller i byens historie, der ligger mellem
artiklernes emner, ikke virker som mangler, men blot ansporer til at gå videre med læsning
om Københavns historie. Hertil er bogen godt og rigt illustreret.
Udgangspunktet er København som fæstningsby. Lige fra middelalderen og helt op til
vor tid har København været præget af militæret, idet byen var landets stærkeste fæstning,
dets største garnisonsby og hjemsted for orlogsflåden. Tilstedeværelsen af tusindvis af sol
dater og officerer prægede byen på godt og ondt. Fra midten af 1800-tallet bliver Køben
havn gradvist omdannet til en moderne industri- og arbejderby, og bogens anden halvdel
beskæftiger sig med, hvordan det kom til at ændre københavnernes liv.
Bogen lægger ud med Bi Skaarups artikel om »Københavns befæstning i middelalde
ren«. Vi får præsenteret byens ældste befæstning i 1100-tallet, der måske lige så meget var
en markering af grænsen mellem by og land som et effektivt militært forsvar. Den bliver
sammenholdt med højmiddelalderens langt stærkere befæstning omkring en langt større
by, svarende til det vi i dag kalder »middelalderbyen«. To enkle og klare kort indtegnet på
baggrund af det nuværende gadenet anskueliggør emnet. Artiklen kobler de skriftlige kil
der og de arkæologiske fund sammen til en, om end ufuldstændig, tolkning af det ældste
Københavns udvikling. De kommende års arkæologiske udgravninger vil forhåbentlig
kunne tilføje mere ny viden til supplering af de sparsomme skriftlige kilder.
København blev grundlagt af biskop Absalon i 1100-tallet, har vi alle lært, og i den efter
følgende artikel af Helge Gamrath tages der naturligt nok fat på »Christian 4. - Byens anden
193