197 / 259
Anmeldelser
re rygte tyder på. Kvaliteten var højere end indre bys slum og mangen et landarbejderhjem.
Alligevel var spekulationen i tæt byggeri og små lejligheder også i samtiden åbenlys og
dermed med til at styrke den begyndende arbejderbevægelse.
Men arbejderbevægelsen var ikke ene om at få tag i de nye befolkningsgrupper. Det klas
siske billede af arbejderkulturen nuanceres i Sidsel Eriksens artikel »Folkelige bevægelser
blandt arbejderne i København«. Her sættes spørgsmålstegn ved den almindelige fremstil
ling af den tilrejsende arbejderbefolkning, der gennem arbejderbevægelsen blev ansvarlig
for udviklingen af Socialdemokratiet og dermed det moderne samfund. Sidsel Eriksen
tager fat på afholdsbevægelsen 1880-1940, »Danmarks næststørste arbejderbevægelse«,
med dens fordring om, at den enkelte skulle droppe sine laster og disciplinere sit liv. Noget
der på det nærmeste blev betragtet som småborgerligt forræderi af socialdemokraterne.
Hun beskriver også Kirkefondets systematiske kirkeoprettelse, der skulle føre folket bort
fra forvildelsen i arbejderbevægelsen og afholdsbevægelsen og ind i den bedre og sundere
ramme, som kirken kunne tilbyde. Det lykkedes aldrig helt, for kirkernes sociale arbejde
blev altid udført for arbejderne og aldrig af eller med arbejderne. Modsætningerne i sam
fundet var åbenlyse.
Omkring århundredskiftet var der efterhånden vokset en tro frem på, at fælles barndom
for alle børn i leg og læring kunne forebygge sociale og politiske konflikter. Sammen med
demokratiseringen af samfundet førte det til erkendelsen af barndommen som et sam
fundsmæssigt anliggende. Det er emnet for Ning de Coninck-Smiths artikel: »Barndom i
hovedstaden omkring århundredeskiftet.« Her ses på en række af velmenende voksnes ini
tiativer for at ændre børns opvækstvilkår, først og fremmest skolernes kamp mod børnear
bejdet om børnenes tid. Her fortælles også om værgerådene, der fra 1905 fik ret til at fjerne
børn fra hjemmene, hvis der var fare for deres moralske eller fysiske helbred.
Men konflikterne blev langt fra løst. Annette Vasstrøms artikel »Samlede er vi en magt -
en historie om arbejderne i København fra 1918-1939«, beskriver konflikter og levevilkår i
årene mellem de to verdenskrige. København var kampplads for konflikter mellem de
besiddende og de sultne og indbyrdes i arbejderklassen mellem de faglærte og arbejds-
mændene, mellem de reformsøgende og de revolutionære, mellem socialdemokratiet og
syndikalister. Artiklen bringer uddrag fra et righoldigt erindringsmateriale, der gør det
muligt at trænge ind i det enkelte menneskes opfattelse af livet i storbyen i den periode.
Trediverne stod som et tiår fuldt af drømme om at skabe et nyt samfund med lige mulig
heder for alle. Den udvikling blev brat afbrudt med Danmarks besættelse i 1940. Hans Kir-
choffs artikel: »Folkestrejken 1944« sætter fokus på og spørgsmålstegn ved en af de mest
markante begivenheder under besættelsen. Folkestrejken »stråler som en af besættelsesti
dens og Danmarkshistoriens store myter«. Journalist på Politiken VilhelmBergstrøm skrev
dagbog under hele forløbet, og med den som udgangspunkt føres vi gennem en levende
beretning om hele strejkeforløbet. En beretning, der viser, at strejken ikke bare var et oprør
mod den tyske besættelse, men også mod magtens repræsentanter på Christiansborg, på
Rådhuset og i Rosenørns Allé.
Med Folkestrejkens afslutning slutter bogen. Man kunne godt have ønsket bare en arti
kel, der trak tråde op til nutiden, men det skal ikke skygge for, at det ved at dykke ned i få
udvalgte emner, i høj grad er lykkedes at komme meget bredt omkring i Kongens og Fol
kets København.
Jørgen Selmer
Henrik Gautier, Kjeld Meyer, Henrik A. Rasmussen, Jens Simonsen: En seng er ikke bare en seng.
Helligåndshospital - Vartov - Gammel Kloster 1296-1996. Chr.Ejlers'Forlag, 1996,146 s., ill, 200,- kr.
Med ordet Vartov forbinder de fleste vist i dag salmedigteren, præsten og politikeren N.F.S.
Grundtvig og først og fremmest det firkantede ejendomskompleks i hovedstadsrådhusets
skygge. Denne lille bog handler nu, trods undertitlens religiøse klang, om noget helt andet
end Grundtvig og hans moderne efterkommere.
195