Anmeldelser
grundlægger«. Vi hører om renæssancens brud med den middelalderlige byplanlægning.
Kanonernes udvikling kræve, at de gamle bymure blev erstattet af jordvolde med bastio
ner og grave foran. Krigsflåden blev monarkiets vigtigste våben til at opretholde magten
over det vidtstrakte rige, og Christian 4. indrettede en af Europas mest moderne kunstige
krigshavne, hvor i dag Det kgl. Biblioteks have ligger. Artiklen illustrerer bl.a. ved hjælp af
en mængde spændende gamle kort de realiserede og ikke-realiserede planer for byens
udvidelse i første halvdel af 1600-tallet. En periode hvor befolkningstallet fordobledes fra
ca. 15.000 til ca. 30.000 indb. Christian 4. efterlod sig en renæssancestad af europæisk for
mat, med nye fæstningsværker og plads til nye bydele. Det blev rammerne om byen de
næste 200 år, indtil voldene faldt i midten af 1800-tallet.
Byens forsvarsværker skulle hurtigt komme til at bestå deres vigtigste prøve. I Karl-Erik
Frandsens artikel:«København under svenskekrigene 1657-60« gennemgås kilderne til den
dramatiske historie omkring Københavns belejring. Det er på alle måder et væsentligt kapi
tel i byens historie. De gamle økonomiske og politiske skel i samfundet blev ændret og
skabte en standsbevidsthed i borgerskabet, der fik store konsekvenser i den nye statsform,
der kom til at herske med enevældens indførelse i 1660.
»Krigsmænd og borgere i København 1600-1855« er emnet for Gunnar Linds artikel om
en række af de befolkningsgrupper, der prægede garnisons- og fæstningsbyen. Soldaterne
var især i den ældre del af perioden indvandrere med eget sprog og kultur. De var ofte at
karakterisere som et proletariat i uniform indlogeret under beskedne forhold i byens pri
vate huse. I slutningen af perioden bliver der færre professionelle og udenlandske soldater,
og i stedet udskrives flere soldater på landet.
De mange krige i første halvdel af 1600-tallet førte til, at man under enevælden priorite
rede byens forsvar stærkt. John Erichsens artikel »Udbygningen af Københavns befæstning
under enevælden« handler om 1600-tallets store fæstningsingeniører, men også om ene
vældens udbygning af byen med stadig større koncentration af administration af det poli
tiske, økonomiske, militære og kulturelle liv i København. Her blev skabt det »Kongens
København«, der lagde grunden til det man senere har kaldt »Det skæve Danmark«.
I midten af 1800-tallet stod det klart for de fleste, at de gamle volde og den indelukkede
by havde udspillet deres rolle, og byen fik lov at vokse hastigt ud over det gamle demar
kationsterræn. Men det betød ikke, at det var forbi med fæstningsbyggeriet. Peter Thorn
ing Kristensen beskæftiger sig i artiklen »Europas Sø- og Landbefæstningshistorie efter
1858« med opbygningen af »Europas bedste storbyfæstning« i slutningen af 1800-tallet.
Den blev lagt i stor afstand omkring byen, at fjenden med datidens skyts ikke kunne bom
bardere det centrale København. Regering og administration kunne derfor fungere intakt,
indtil hjælp fra venligtsindede lande nåede frem. Fæstningen kom som bekendt aldrig til at
bevise sin styrke.
»Flåden, Holmen og københavnerne« er titlen på Frank Allan Rasmussens artikel, der
belyser, hvordan købmændenes havn og de mangeartede funktioner omkring bygning,
udrustning og vedligehold af orlogsflåden kom til at spille sammen på godt og ondt fra
1600-tallet og frem. Holmen og værftet var en by i byen, hvor de ansatte blev forsynet med
alle livsfornødenheder: arbejde, uddannelse, bolig, mad, brændsel og klæder.
Ole Hyldtofts artikel »København fra fæstning til moderne storby« beskriver, hvordan
København i perioden 1840 til 1914 blev en helt ny by. Befolkningstallet blev 5-doblet til o.
V2mill. Byen ændredes fra at være en fæstningsby med en sammenklumpning af funktio
ner og sociale grupper i centrum, til at blive en moderne industripræget storby med geo
grafisk opsplitning af erhvervsfunktioner og sociale kvarterer.
Den nye by blev fra 1880-erne og mange årtier frem præget af den nye arbejderkultur,
der kom til at forme byens liv. Københavns særlige pulsslag og omgangstone, byen som
offentligt rum for allehånde aktiviteter blev i mangt og meget skabt af arbejderne. Det er
emnet for Niels Finn Christiansens artikel: »København som arbejderby før 1914«. Her skil
dres indvandringen fra land til by. Det nye liv med adskillelse mellem hjem og arbejds
plads. Selv om adskillelsen dog ikke var større, end afstanden skulle kunne tilbagelægges
til fods. Det betones, at arbejderkareerne på broerne var langt bedre boliger end deres sene
194