28 / 259
Kirsten Lindberg
gende materialer for i alt 18 rigsdaler og 4 mark: skiellekalk, under
strygningskalk, fint spædekalk og murkalk, som kunne kostes med
sand, svinehår og kalkflager. Arbejdslønnen beløb sig til 24 rigsda
ler 5 mark og 10 skilling - helt klart det billigste arbejde af de seks.
Det, der var foretaget, var indsættelse og fastmuring i kælderen af
to vindueskarme og opmuring af de to piller derimellem; der har
formentlig været tale om omdannelse af kælderen fra en opbeva
ringskælder til en lejekælder. Samtidig opsattes en ny kvist, men
det var naturligvis kun udmuringen af tavlene, Hermandsøn hav
de med at gøre, idet det øvrige påhvilede tømmermanden. Huset
var af bindingsværk også i de nedre etager, og her var de gamle tavl
»udspriket«, det vil sige tætnet i sprækkerne, og kalket. Taget var
»af nyt« oplagt inklusive fastskielling og understrygning, men kun
fire fag, hvilket må betyde, at det var den ny kvists tag; samtidig
repareredes 3 halve fag tag over trappehuset til samme stand. Trap
pehuset havde altså halvtag. Dermed kan man se, at trappehuset
har været placeret i den ene side langs naboskel, altså for enden af
en forstuegang.
Der var også baghus på grunden; det havde fået ny »forstykker«
(facade), hvorunder grunden (soklen) var opmuret i en længde af
ca. 11 alen. Der var nymuret 18 tavl, som sluttelig var »afdønket« -
det vil sige pudset, eller måske snarere berappet og overkostet som
angivet under materialerne. Der var videre pålagt nyt tag med fast
skielling af stenene og understrygning, i alt fem halve fag. Hermed
kan man så fastslå, at baghuset antagelig har været fem fag bredt og
to etager højt med én dør og fem vinduer, idet der er regnet med
fem tavl i såvel højde som bredde, fraregnet to tavl til dørhul og
fem til vindueshuller. Skorstenspiben var endelig forhøjet med to
alen og havde fået påmuret en ny liste.
Den udformning af skorstenspiben var den gængse for tiden på
de jævne borgerhuse; der er aldrig i de ordinære bygningsbeskri
velser noteret noget om pibernes udformning, for det var temmelig
uinteressant i forhold til værdiansættelsen, der jo var formålet, men
bevarede tegninger og malerier fra 1700-årene viser det. Særlig må
opmærksomheden henledes på en mønstertegning, som tømmer
mester Johan Boye Junge i 1727 udførte med en afslutning nær
pibens top med et gesimsbånd.28 Ganske tilsvarende gjaldt for en
anden af de skorstene, Hermandsøn havde arbejdet med, nemlig på
26