24 / 259
Kirsten Lindberg
på rette sted, sådan som man nu brugte det på pæne bygninger.
Fem år tidligere havde J. C. Ernst bidt nogle synsmænd af, da de
kritiserede trukne skorstene, med ordene: »Udi alle moderne byg
ninger findes skorstenene skrå, ledet under tagene og ført skikke
ligt og i god orden regulært ud af tagene.«21 Ved kammen på
tværhuset var det nødvendigt at kalke og bekiele under stenhugge
riet, men det blev ikke angivet hvorfor. Den nordre gavl led under
nedfaldende puds, hvorfor der også måtte repareres her. Der var
sandsynligvis kviste på bygningerne, for det blev tilføjet, at overalt
hvor tagene var gennembrudte, skulle der forskelles og understry
ges, hvilket var forsømt; på hovedhuset var der tagluger, det kan
også være dem, der sigtedes til. Man kan nok synes, at der var
noget at kritisere, men venligt afsluttede de to murermestre med at
melde, at der i øvrigt ej var »i Ringeste Maade Noget at Manqvere«.
Der blev nævnt stenhuggerarbejde på tværhuset, men var det
også på hovedhuset mod gaden; i hvert fald var der omkring por
talen to »neben fuldingen« og pilastre, alt gjort efter forudgående
rids og »accordt«. En del af materialerne til udsmykningen var for
arbejdet på den kongelige materialgård på Frederiksholm; at det
kunne lade sig gøre til privatbyggeri skyldtes både grevens svoger
skab til monarken og hans stilling i samfundet. Til de fine marmor
kaminer i underste appartementer var der anvendt sten fra von Lil-
jenskiolds fabrik i Norge - og de var af så god en kvalitet, som man
kunne fordre. I det mindste én af kaminerne havde undersåts af
sandsten. Stenhuggerarbejdet blev synet af en af de bedste sten
huggere, der var at frekventere i byen: Diedrich Gercken.22
Tømmerarbejdet vurderedes af de to mestre Christen Aagesen og
Peter Dreyer. I det store og hele var de tilfredse, noterede, at der var
anvendt forsvarligt godt, friskt tømmer og var udført upåklageligt
arbejde. Undtaget var dog de seks halve porte, som var i vognhuset
og vedhammerne, og så var der på det øverste loft (uvist i hvilken
af bygningerne) anvendt brædder, som var våde og først efter fær
diggørelsen tørrede ind, hvorved de slog sig slemt og nu måtte
udskiftes.
Snedkermestrene Ole Mogensen (tidligere oldermand) og Chri
stopher Corbianus var mindre fornøjede med det, de så. Straks
inden for porten var døren på venstre hånd sunket, og hverken
»Argetraverne«* eller vinduesrammerne var tætte. Både køk
22