22 / 259
Kirsten Lindberg
er Geddes Kort over den genopbyggede by, men det var dog rege
len snarere end undtagelsen, at man genanvendte fundamenter og
kældre ved genopførelsen af sin ejendom, og faktisk understøtter
de to kort dét, der kan uddrages af de arkivalske oplysninger.
Nær ved halvparten af den store grund udgjordes af haven, som
på begge kort er vist med såkaldte lystkvarterer. Den vestlige del af
grunden omkransedes ganske af bygninger med varierende hus
dybde. Allerede før 1408 var der mod Købmagergade udskilt tre
mindre grunde,
matr.nr. 11-13/1689, og som nævnt havde bygher
rens fader tilkøbt pladsen mellem disse og husrækken mod Klare-
boderne, således at den store grund havde to bygninger mod
gaden. De blev i den opgørelse, som stadskonduktør Søren Balle
udformede umiddelbart efter branden, angivet tilsammen at være
49 alen.16Ved at måle på det af H.U. Ramsing rekonstruerede matri
kelkort 1689 ses den sydligste facadelinie at være 31 alen,17 og det
er præcist, hvad der står i synsrapporten over murerarbejdet. Her
med bekræftes hovedhuset at have ligget sydligst. Bygningen hav
de kælder med nedgang fra gårdsiden. I tilknytning til dette gade
hus, som havde portgennemgang og tre etager (og derfor kaldtes
det høje hus), var der sidehus mod syd, og der var et tværhus med
port ud mod haven. I sidehuset var der en gennemgående gang ud
til baggården, som delvis var en i 1699 tilkøbt del.18 Endvidere var
der vognhus og mindst to vedhammere*. Også den anden del af
grunden ud mod Købmagergade var bebygget, nemlig med en stor
gård, som strakte sig helt ud til haven. Også her var portgennem
gang, men vist nok kun to etager. Dog har det jo unægtelig været
mere præsentabelt end det våningshus, faderen havde givet udtryk
for at ville bygge. Bag i gården lå køkkenhuset, ligeledes i et par eta
ger. At have et selvstændigt køkkenhus (hørende til den oprindeli
ge grund) bag i gården tyder på anselig alder, så kanske var der her
tale om levn fra Sophie Krummediges byggeri, for på Reventlows
tid havde det alt længe været brugt at have køkkenet liggende for
enden af sidehuset, eventuelt med et par simple værelser bag. End
videre var der et orangerihus.
Arbejdet var foregået under ledelse af bygmester Mathias Wulf og
havde stået på i tre år.19 De to murermestre, der blev udmeldt af
Magistraten for at se på klagerne var Ingvord Brogaard og Søren
Hendrichsen. Førstnævnte var først blevet laugsmester i 1721, men
20