18 / 259
Kirsten Lindberg
den første ildebrandsvedtægt, som kom i 1549, krævedes afskaffel
se af slige. Uagtet bestemmelserne fortsatte man for professorgår
denes vedkommende med at opsætte deller* på gavlene, og det må
så konkluderes, at denne praksis også fandt sted i andre huse, efter
som man må formode, at de lærde herrer om nogen havde forståel
se for alvoren i vedtægten. Noget bedre gik det med kravet om at
slå ler på lofterne for at hindre gennemtrængen af ild, men det var
måske blot på grund af det ubekvemme i nedsivende vand fra de
utætte tage, at man overholdt forbudet her.9
Grevens gård
Indtil et stykke ind i 1600-tallet forblev den gård, fru Sophie Krum
medige havde ladet bygge, i Billeslægtens eje, hvorefter den i en
lang årrække som de fleste ejendomme i byen jævnligt skiftede ejer.
Den var i lange perioder at regne for en efter forholdene statelig
gård, og hvad der især gjorde den bemærket, var haven. Denne
blev nemlig på helligdage åbnet for menigmand, som kunne spad-
Udsnit af rekonstruktions-
kort over området mellem
Købmagergade og Pile
stræde ca. 1661 fra »Sire
nernes Stad København«,
I, s. 438. Mål 1: 4.000. (teg
net i dobbelt størrelse).
Prikket signatur betyder
have. Fed streg langs have
betyder, at der var grund
muret facade. Skøde fra
1672 til grev Reventlow
viser, at der var hovedbyg
ning foruden portbygning
med baggård og brygge
hus samt stor have med
brandmur langs strædet.
Portbygningen må antages
at have ligget nordligst
mod Købmagergade.
16