14 / 259
Kirsten Lindberg
der var mangel på, men i høj grad også dagligvarer, hvilket bekræf
tes af Oluffsøens skrivelse. Af brevet fremgår tydeligt, at det var
bygherren selv, der skulle sørge for at skaffe de nødvendige mate
rialer, in casu en »tjener«.
Det var ganske almindeligt, at fremskaffelsen af byggematerialer
påhvilede bygherren, hvilket er fyldigt dokumenteret i R. Mejborgs
gennemgang af Universitetets regnskaber med henblik på profes
sorgårdene.6Selv om nok de af Mejborg behandlede embedsboliger
hørte til i den bedre del af byens bygninger, er der næppe tvivl om,
at byggemåden ikke adskilte sig fra, hvad der i øvrigt brugtes, så
derigennem fås et udmærket indtryk af, hvorledes et hus blev
opført på denne tid. At regnskabsgennemgangen strækker sig over
tidsrummet fra 1530 til 1640, gør den ikke mindre relevant, for der
skete ikke væsentlige ændringer; en almindelig, sund konservatis
me - det vi i dag kalder tradition - var udbredt.
Da besværlighederne med varemangel var overvundet efter nog
le års forløb, formede anskaffelsen af materialer sig ifølge Mejborg
som følgende. Kronens teglstensforbrug var så stort, at det var nød
vendigt at få dem fra flere forskellige steder ude i landet foruden
fra Københavns egen teglgård; derimod kunne de langt mindre
omfattende private byggerier i vid udstrækning klare sig med de
lokale leverancer indtil videre; for Universitetet gjaldt, at der sør
gedes for at have et passende lager af allehånde byggematerialer
liggende klar til brug, mens borgerne i al almindelighed må formo
des at have indkøbt efterhånden, som der var brug derfor. Træ,
både i form af tømmer, planker og lægter, anskaffedes hyppigt fra
Preussen, Sverige og Norge - sidenhen blev især gotlandsk tømmer
det mest almindelige - hvilket alt havde sin årsag i de skovrige
egne. Tagsten må i lighed med murstenene være anskaffet fra byens
teglgård, men i hvert fald siden fik Universitetet tillige en del tag
sten leveret fra Lübeck. Søm kunne naturligvis leveres på bestilling
hos smedene, men det var også muligt at købe et færdigt parti i
»Det lybske Herberg«; om grunden dertil var, at de var importere
de fra Tyskland, vides ikke. Nævnte herberg var den ejendom på
Amager Torv,
matr.nr.8/1689, Frimands Kvarter, som oprindelig
var Tyske Kompagnis ejendom, men som ved dettes nedlæggelse
blev overtaget af Kronen, og som siden skulle benyttes til såkaldt
indlager*. Til brug for overfladebehandling af husene anvendtes
12