En kvalitetsbevidst greve og en død murer
Bindingsværk. Tømmer
konstruktion udfyldt med
mursten. Salmonsens Kon
versationsleksikon, 1894.
Indtil 1520 havde det været almindeligt at kline tavlene med ler
både i yder- og indervægge, men nævnte år blev det forbudt at
nøjes med lerklining i ydervæggene. Det fremgår af en kongelig
ordre til et par borgmestre om at kundgøre disse første byggere
striktioner.8 Endnu op i 1700-tallet fandtes enkelte huse med kline
de ydervægge, men som hovedregel må det antages, at der efter
forbudet blev anvendt (brændte) sten til udfyldning. For så vidt
angår de indvendige vægge er der næppe tvivl om, at økonomi og
vane betingede fortsat klining. At dømme efter universitetsregn
skaberne udførtes klining på stived*, bestående af rafter, der opsat
tes vandret i tavlene, og kliningsleret var så veludstyret med halm
og hår, at det i våd tilstand kunne klaskes på stived'et, så det blev
hængende. Hverken støjler* eller risflet synes at have været
anvendt.
Samtidig med forbudet mod lerklining blev det påbudt at nedta
ge ler- og fjælegavle, men det har næppe været effektiviseret, for i
15