15 / 259
En kvalitetsbevidst greve og en død murer
kalkpuds, såkaldt skellekalk med et tilslag af dyrehår, som var at få
hos bønderne i omegnen.
Byggeriets fysiske udførelse påhvilede naturligvis tømmermænd
og murere for så vidt angik selve råhusene, men ualmindeligt var
det ingenlunde, at bygherren selv gik med i arbejdet, såvel som også
familiens kvinder og børn. Da universitetskomplekset blev ombyg
get, betjente man sig i vid udstrækning af Vor Frue Skoles peblinge
som håndlangere formedelst lidt håndører; selv om lønningerne
dengang udgjorde en beskeden del af budgettet i forhold til materi
aleomkostningerne, så skulle man være en mere end almindelig sær
bygherre, om man ikke søgte billigst mulig arbejdskraft til de pro
cesser, hvor egentlig faglig viden var ufornøden. Af brevet fra Jens
Oluffsøen fremgår omend ikke helt direkte, at håndværkerne fæste
des for den tid, det tog at bygge huset, og da var de på stedet og fik,
fremgår det af Mejborgs undersøgelser, kost og logi.
Der var en del bestemmelser med hensyn til byggeriets karakter;
af såvel gejstlighedens som universitetets lejebreve fremgår, at man
helst så grundmurede huse mod gaden, subsidiært bindingsværks
huse, mens træhuse var ulovlige. End ikke fjælegavle måtte fore
komme, og tagene skulle være af ikke-brændbart materiale, især
tegl. Et muret hus var naturligvis hovedsagelig en murermesters
opgave, mens et bindingsværkshus primært påhvilede tømmerme
steren. Sidstnævnte bygningstype havde den fordel at kunne flyttes
og at kunne præfabrikeres; det var altså ikke nødvendigt at tildan
ne hovedstrukturen i huset på stedet, det kunne foregå dér, hvor
træet blev skovet, så man var fri for at fragte overflødigt træ over
vand, eller det kunne finde sted på særlige tømmerpladser som for
eksempel i tømmermandens gård. Brevet til Sofie Krummedige
bekræfter dette.
I opførelsesprocessen var muring af eventuel kælder sammen
med udvendig kælderhals naturligvis det første, der blev udført,
forestået af lerklikerne*, hvorefter det tømrede husskelet blev opsat
ved hjælp af håndlangere. Der var altså kun i beskedent omfang
brug for murermester og tømmermester til at forestå selve opførel
sen. Førstnævnte kom hovedsagelig i funktion ved de grundmure
de huse og ved stenhuggerarbejde; murere og stenhuggere var i
samme laug, fordi der endnu ikke var noget klart skel mellem deres
arbejdsopgaver. Tømrermesterens arbejde var at forestå udregnin
13