Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts 1779
ges til genopbygningen af Nyboder. I alt kvitterede inspektør
Gemzøe for ikke mindre end 421.043 røde flensborg- og hollandske
tagsten og for 157.720 flensborgske mursten. 76 skorstene skulle
enten helt eller partielt genopbygges. Dette arbejde blev overladt til
murermester Peterman. Han brugte 22.800 flensborgske mursten,
og hans regning inklusiv arbejdsløn lød på 590 rdl. og 31 sk.
En stor hoben brokker, sten og grus skulle ligeledes bortkøres. I
alt blev det til 3522 læs, der dels blev kørt ud af byen, dels blev kørt
til Botanisk Have og Amalienborg.
N y b o d e r s d r æ b t e og s å r e d e
Af de 47 mennesker,48 som i de ovennævnte rapporter opregnes at
være kommet til skade, blev fire dræbt på stedet eller så ilde til
redt, at de døde kort efter. To blev tilsyneladende dødeligt såret
men restituerede sig dog sidenhen. Hovedparten af de sårede var
blevet ramt af de omkringflyvende glassplinter, og nedfaldne sten
og bjælker havde forårsaget enkelte alvorligere skader. Fontenay's
rapport vedrørende 4. Division var vedlagt divisionskirurgen
Adam Hintze's optegnelser. Disse giver et skræmmende autentisk
billede af de menneskelige lidelser og ofre, der især ramte Elsdyr-,
Hjertensfryd- og Elefantgade. De efterfølgende optegnelser er ord
net på følgende måde. Først opgives gadenavn og husnummer,
dernæst i parentes kompagniets og mandens nummer, hvorefter
der følger en kort beskrivelse af personskaden. Hintze skriver:
I »Elsdyr Længen« nr. 6 (9-56): »Manden selv er bleven tilføjet
adskillige skåren sår af glas på den ene kind, så også det ene øre af
et stykke træ«. (9-77): »Hans kones ene øje beskadiget af glas, dog
ikke af nogen betydelighed«. I nr. 7 (9-4): »Hans kone meget beska
diget af glas i tindingen, og en contusion49 på hånden af en
mursten«, nr. 8 (8-22): »Konen et contunderet knæ, og beskadiget i
ansigtet af glas«. (8-56): »Konen beskadiget på halsen og i ansigtet
af glas, dog ikke af nogen betydelighed«, nr. 9 (8-7): »Konens ene
øje stærk contunderet af en mursten«, nr. 10 (7-59): »Manden selv,
næsen stærk contunderet, så mindre contusioner i ansigtet og på
adskillige steder i ansigtet beskadiget af glas«, nr. 13 (5-6): »Konens
ene øje stærk contunderet af en mursten, som også den ene side
ligeledes beskadiget«, nr. 14 (5-16): »Manden selv, øjet, og kinden
stærk contunderet«. nr. 16 (6-39): »Konen beskadiget i panden af
69