Previous Page  76 / 259 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 76 / 259 Next Page
Page Background

Carsten Meyer

i alt blev der dokumenteret skader for 1862 rdl., 4 mk., 2 sk. De

større skader koncentrerede sig især omkring et område afgrænset

af Sølvgade og Klerkegade. Størst skade var der på ejendommene

matr.nr

. 237-239, 249-250, 257, 259-260, 269, 281 og 456. Urtekræm­

mer Lund der ejede Adelgade 250 og 260 havde lidt skade for over

707 rdl., og Niels Hansen Berg i nr. 269 for lidt over 114 rdl., næsten

det samme beløb som ejeren af nr. 238-239 Ole Olsen Bosk havde

lidt skade for.

Ikke mindre end 26 matrikler i Borgergade havde indsendt reg­

ninger for i alt 1775 rdl., 4 mk. og 8 sk. Kun Jens Kirckman i nr. 150

havde fremlagt synsforretning med en anslået skade for 280 rdl., et

ret betragteligt beløb sammenlignet med de af rodemestrene skøn­

nede skader på tag, vinduer og døre. Michael Styderman i nr. 154,

der havde lidt skade for lidt over 40 rdl., håbede på at få erstatning

for tabt arbejdsfortjeneste. Han var tømrersvend af profession og

havde i tre måneder forsømt sit arbejde i den bedste årstid for at

reparere sit hus. Tømrer- og snedkerarbejdet havde han selv udført,

men til murerarbejdet havde han måttet tilkalde en svend. Følgelig

sad han nu med større udgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Langt de

fleste skader på husene i Borgergade fandtes i lighed med Adelga­

de nærmest Nyboder. Matriklerne 93, 139, 141, 147, 150, 153, 155,

159, 165 og 167 var hårdest ramt, men i begge gader var næsten alle

huse berørt af eksplosionen.

I St. Kongensgade havde 19 meldt sig med regninger for et sam­

let beløb på 1599 rdl. og 4 mk. Blot en enkelt, Rasmus Jørgensen i

matr.nr

. 61, kunne fremlægge en synsforretning. Skaderne vurdere­

des til 320 rdl. På urtekræmmerlaugets sukkerraffinaderi

matr.nr.

64-65 blev der meldt om skader for lidt over 320 rdl. Større skader

fandtes endvidere i

matr.nr

. 68, 72, 219 og 222.

Fra Dronningens Tværgade foreligger der enkelte ganske ubety­

delige regninger, hvorimod der fra ca. halvdelen af ejendommene i

Printzens Gade indkom regninger, der i alt beløb sig til lidt over 380

rdl. Kun en enkelt ejer i de to nævnte gader fik foretaget syn. Chri­

stian Bering, Printzens Gade 370, havde ifølge vurderingsmændene

lidt skade for noget over 96 rdl. Da skaderne var udbedret, kunne

Bering imidlertid fremlægge regninger for over 161 rdl., altså atter

et eksempel på at de formodede reparationsomkostninger ikke

stemte overens med de reelle omkostninger.

74