14 / 136
AAB GENNEM 100 AR
Denne m ålsæ tning blev formuleret, allerede da foreningen
blev stiftet. Foreningens første fo rm a n d Christian Jensen
var af den faste overbevisning, at arbejderne skulle have
indflydelse på de boliger, de skulle leve i, både hvad
angik frem skaffelse, in d re tn ing og drift.
Denne m ålsæ tning har fø rt til det, vi i dag kender som
det decentrale forvaltn ingskon cep t, og har betydet, at
AAB altid har ha ft sin he lt egen m åde at drive adm in i
strationen af vores bo lig a fde linge r på.
AAB er som alle andre bo lig organ isatione r un de rlag t
en lang række love og regler. Men så hører ligheden
også op, fo r i A A B har vi nogle m u lig h e d e r fo r at lade
bo ligafde linge rne løse en række adm inistrative opgaver
og give dem honorar fo r det. Dette kræver tillid og
dyg tighed b lan d t de valgte repræ sentanter og en høj
grad af selvjustits, når man opdager, at der ikke a dm in i
streres korrekt.
Der er selvfølgelig fæ lles ram m e r og lovgivning, der skal
følges, m en i AAB m en er vi, at en lang række a dm in i
strative og organisatoriske opgaver vedrørende d riften af
den enkelte afdeling med fordel kan varetages ude i
de enkelte afdelinger af afdelingsbestyrelserne.
Hver afdeling er en uafhæ ngig økonom isk enhed, der
væ lger sin egen bestyrelse og står for den daglige
drift. Dette lokale dem okrati er også fu n d am e n te t for
opbygningen af be bo erdem okra tiet i AAB, da de t er i
afdelingerne, der væ lges repræ sentanter til AAB 's
øverste beslutende forsam ling, repræsentantskabet.
Beboerdem o kratie t er for m ange beboere i A AB blevet
en rettighed, man fo rb ind e r m ed AAB, men be bo e r
dem o kra tie t er faktisk også en rettighed, der er be stem t
i lovgivningen om d rift af alm ene boliger. Og mon ikke
AAB 's historie har væ ret m edvirkende til dette?
På socialm inisteriets hjemm eside står der blandt andet:
A lm ene fam ilieb o lige r og alm ene æ ldreboliger er un de r
lagt en række regler fo r beboerdem okra tiets virke. I
reglerne fastlås det, at beboerne har de t afgørende ord
i den daglig© drift. I øverste m yndighed (eksempelvis
repræ sentantskabet) består fle rta lle t af beboere, ligesom
de t er tilfæ ld e t i bestyrelsen.
A fdelingsbestyrelsen består udelukkende af beboere.
Dette betyder bl.a., at beboerne har fu ld in d sig t i, hvad
deres husleje bruges til, ligesom de t er beboerne, der
ved tage r b u d g e tte t herunder for den vedligeholdelse,
fornyelse og de forbedringer, der skal foretages.
Netop på grund af de m ange love og regler, der i dag
regulerer d riften af en alm en boligforening, er b e b o e r
d em o kra tie t som vi kender de t og har altid har kendt det
i AA B mere ud fordre t end de t nogensinde har væ ret før.
Det er blevet en stor opgave fo r de folkevalgte b e b o e r
dem okra te r ude i afdelingerne at holde deres afdelinge r i
d rift inden for lovgivningens regler. Derfor bliver en af de
he lt store opgaver fo r AAB 's be boerdem okra ti de næste
år at find e en form , hvor AAB 's op rin delig m ålsæ tning
om afdelingernes størst m ulige indflydelse på egen d rift
opfyldes, den alm ene boliglov overholdes, og de t stadig
er attraktivt at blive valgt som bebo e rdem o kra t i B o lig
foreningen AAB.