43 / 136
AAB GENNEM 100 AR
Den o p rin de lige politiske m ålsæ tning var at skabe gode,
sunde b o lig e r til arbejderklassen. AAB hvilede på ideen
og realiteterne om arbejderklassens sæ rlige forho ld og
udnyttelse på de t private bo ligm arked. G ennem årene er
m ålg rup pe n fo r bo ligerne æ n d re t og udvidet, dels som
følge af sam fundsudviklingen , dels som følge af lovgiv
ning og stø tteo rd n inge r inden fo r den alm ene sektor. Det
betyder bl.a., at A A B i dag også bygger bo liger specielt
m ålrette t unge un de r uddannelse, seniorer over 5 0 år,
pensionister og andre m ålgrupper, der kan afgrænses.
Det er en ideo log isk diskussion, om man skal fortsæ tte
m ed at splitte b e b o e rg ru p p e r op, eller om man skal
forsøge at integrere alle.
Den store m a n g fo ld ig h e d i boligm assen har uden tvivl
væ ret m ed til at skabe den m an g fo ld ig h e d i beboersam
m ensæ tningen, vi ser i dag. AA B har u tro lig t mange
forskellige ty p e r a fd elinge r og lejligheder. Der er stor fo r
skel på at bo i lejligheden m ed ud sig t over søerne, den
lille lejlighed i Nordvest, den store lejlighed på Østerbro,
rækkehusene i H jortekæ r ved Kongens Lyngby eller det,
der var de he lt m od e rn e bo liger i T960'erne i Ballerup.
Fordi A A B har en boligmasse, der spæ nder så vidt, fra
de t nyeste og m e st m od ern e til noget, der bedst kan
karakteriseres som 'et håndvæ rkertilbud', har AAB også
udviklet sig fra en boligforening m ed en relativt snæver
m ålgruppe, til i dag a tvæ re en boligforening, hvis
beboere repræsenterer alle dele af sam fundet.
I nogle afdelinger sm elter de t hele samm en så b o lig
massen i den enkelte afdeling gør, at afdelingen i sig
selv præges af en stor m angfoldighed i be bo e rsamm e n
sæ tningen.
En m angfoldighed, der i nogle afdelinger bidrager til at
løfte samm enholdet og fæ llesskabet i afdelingen, men
som i nogle afdelinger desværre har den m odsatte
e ffe kt og giver store udfordringe r for beboere, afdelings
bestyrelser, adm inistration og tilsyn.
Den komm unale anvisning har også i m ange år (faktisk
siden 1 9 4 0 ’erne) bidraget til m angfoldigheden i AAB's
afdelinger. G odt vil nogen mene, fordi de t kan tilføje
afdelingerne en anden type ressourcer og andre måder
at se tingene på. Skidt vil andre mene, fordi tilknytningen
til AAB er ringe og m ålet blot bliver at få tag over hoved
et og ikke at væ lge en bolig form med solidariske p rin c ip
per. Uanset, hvordan man ser på det, har den kom m u
nale anvisning og de forpligtigelser, A A B som alm en
bolig foren ing har overfor komm une rne betydet, at AAB,
som alle andre alm ene boligforeninger, har skiftet status
i sam fundet. Fra a tvæ re et socialdem okratisk velfæ rds
projekt m ed 'gode boliger fo r alle' er flere af AAB 's
afdelinger blevet et bolig socialt sikkerhedsnet fo r svage
og udsatte g ru pp e r i sam fun de t og nogle er senest på
regeringsniveau karakteriseret som ghettom råder.
M angfoldigheden i AAB er en udfordring, m en også
en gave, der skal værnes om . Det bliver en af de store
opgaver i frem tid e n at vedblive at udvikle AA B som en
boligorganisation, hvor m an g fo ld ig he de n trives på en
måde, så der er plads til alle og så A A B videreudvikler
sig til at være en attraktiv bolig foren ing fo r en bred del af
befolkningen.