73 / 136
AAB GENNEM 100 AR
De første afd e linge r var tidstyp iske og ret ens. Gård
arealerne var små og praktisk in d re tte t m ed cykelskure,
tørre- og bankestativer m .m . Der var ikke de rekreative
om råder vi ser i dag, og børn var ab solut ikke velkomne -
hverken i gårdene eller på andre fæ llesarealer. Skilte med
'Al leg og bo ld sp il i gården er fo rb u d t' var fast inventar i
AAB's afdelinger.
Lejlighederne blev b e tra g te t som gode rumm e lig e og
m oderne fam ilie b o lig e r m ed to, måske tre, rum . Alle
lejligheder havde vand og elektricitet, men vi skal mange
år frem i tid e n før cen tra lva rm e bliver standard. Defor
hørte der til hver lejlighed et kæ lderrum beregnet til
brændsel og et lo ftsrum til opbevaring. I tidens ånd var
kun stuen op va rm e t så soverum og køkken om vinteren
var iskolde.
Som no ge t nyt var der også m u ligh ed fo r tilslutnin g af
telefon i lejlighederne. Det hørte dog til sjæ ldenhederne,
at en beboer havde telefon, men mange fik en partstelefon.
Til hver op ga ng hørte en vaskekæ lder m ed gruekedel og
vaskebænk.
I 1920 var fo ren in gen s fo rm a n d i London på en inter
national bo lig kongre s og blev her m e g e t inspireret af
konceptet m ed 'den engelske haveby1. Efter en del år og
m islykkede forsøg lykkedes det i 1923 at bygge afdeling
20. A fdeling 2 0 markerer et skift i måden at tænke b o
liger på, og er bygget efter engelsk forbillede med små
rækkehuse og en fæ llesbygning med forsam ling s- og
læsesal. Om dagen blev fælleshuset brugt som børnehave.
I slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne
bevirker sam fundsmæ ssige forhold, at AAB kun bygger
ganske få nye afdelinger. Sam tidig ser man for første
gang en tendens til, at det er svært at få lejet de nye
boliger ud. De er sim pelthen for dyre for arbejderne,
hvilket der også rejses kritik af.
Da man i begyndelsen af 1930'erne igen begynder at
bygge er det med nogle ganske andre krav til lejlighed
erne end man så i 1920'erne. Man stiller nu krav om
centralvarme i alle lejligheder, varm t vand, varm eappa
rater i alle rum, bedre indrettede køkkener og adskilte
wc og baderum .
Selv om afdeling 31 (1935) måske ikke kan siges at være
helt typisk for tidens byggerier, idet den var lidt mere
luksuriøs end gennem snittet, kom den i høj grad til at
opfylde 1930'ernes krav til en ønskebolig. Ved u d fo rm
ningen af lejlighedens rum, blev der taget hensyn til
anbringelsen af de mest alm indelige møbler, og der var
indbyggede skabe. Alle lejligheder havde altan fra stuen,
og fra køkkenet var der adgang til en lille altan m ed a f
faldsskakt. Køkkenet var flise be klæ d t og udstyret m ed
stålvask og ba de rumm e t var flise be klæ d t og udstyret
med siddebadekar. I sam tlige opgange var der elevator,
og uden for hver entrédø r var der et skab til m orgenbrø d
og mælk.
På grund af den sam fundsøkonom iske krise og m as
sive arbejdsløshed var de t stadig svæ rt at leje alt over
2-væ relses lejligheder ud. Derfor består en del af de
afdelinger, der bygges i m id ten af 1930'erne næsten
udelukkende af små fam ilieb o lige r m ed to rum.
A fdeling 2 8 - 3 0 (1935), der er bygget i denne periode,
er et levende bevis på, hvordan kravene til en fam ilie b o
lig ændrer sig. Efter opførelsen blev de små 2-væ relses
lejligheder revet væk, men m ed tiden blev de små
lejligheder svære at leje ud, og afdelingen har væ ret
præ get af stor udskiftning. Efter en om fa tten de om b y g
ning og fornyelse af afdelingen i 2010-2011, hvor man
har lagt de små lejligheder samm en til større 4-væ relses
boliger har man nu igen succes med at leje boligerne ud.
I 1930'erne begynder man også, via forskellige tilsk u d s
ordninger, at stille boliger til rådighed for børnerige