235 / 383
220
fvennene give, nei, øtubenten blivct gamtmil og
forlobt, føg 03 ffrø&elig, forjungret og bøeube.
Profefforen labcc Jam ligge, uben Jpiefp, uten
Jpaab om SKeDninø, iubtil Jan falDet* i fit øtøo,
faa troer énjver øiubent om Profejfcrerne, fa«
megen SDiistittib tjttre bc mobbereSteere.
55
er<
for ere ber
10 0 ,
ber li&e $Tmvoben og ©ngbottu
ttten, fom alDrig laber beiu bet vibe, foc&i be
troe, at SftennejTeUgJeb 03 ^ierligjeb boe ei i
beres $
3
rnjt*
Dvebacteuren Jar albrig jjaft
benne $anfe om bem, men Jar bog erfaret
bet famme.
SOe maae gierne aabne bete*
(Earcer, og fætte Jam paa SSanb og $
5
røb for
benne ftiemobige og oprigtige $
3
efienbelfe, fer
ftgterbe øtubetenbecOSef. £)evilbelettelig Jol#
i>e profejforerue benne ^ulbe og £igegi?lDi<)ke&
(ilgobc
f
berfom be f^ufbc tage bet af DereS egen
gocmue; men ba be Jave Jpøij¥olen$ offentlige
bibler til be øtuberenDcS
33
rug, faa er betu
3
larfagen, Jvorfor Jan og be faa meget paaatu
fer bet* SDet bliver berfor en pligt af Profed»
forerne, at be labe Deres gulbmagtig veb &&«<
ftoratet ubgive et
DvegnjM om JpøijlMenS
3
«D*