2 2 2
(Eot’putf / f awe fortalt mig omabffiflige ©tube«!
fere, fom enbog £r, ^rofeffou OvtdDrig^gat
baDlet, oo jeg tril troe bem» & r aabne 5>ot»
t cr i a He 2anD, [fritter SEefief. 3 ^ 6« felt)
emmærfet om cn 3)rofef[orr ber fsnDe Driffe fo
t>re, enb nogen øtubent.
3
Dcr var cn
fom føgte<pr«ftcfalb, giorbe finOpvartning- foøeti
fongelig $erfon, og yiifie fam fvabfan tttangltfy
unber fiolen*
Qet
var flreng finter, benfong«
lige 9)erfon blev rørt otter fanø fanlige SDtøngef,
«t fan gat> f am8o SHicatcr. $rcejjen føgtc (Irat
et
3®rof*wn#uu#, fyircbe, fpttteDc og braft>if?
5)enge bort i 3 S)age, og lob ftg f verve til 6of<
bat* 3*g &QC fcet fatn at ejrercere, og faae
mange tørre @toffe.9)rt?gel, meb ben $lnnrør&
iting af Unberofficieren, at bet var noget anbet,
enb at prsbifc. ^rofefforerne i (Sonfttforio fave
felv fortalt mig, at be fienbte en
fomlob
ftg fvjcerve til ©olbat^ naonlig t r ø j e r , fom
fatigcbe fin Q5rober, fomvar øtubent, til atbtø
»c øolbat, og be fave begge fcet bcm paa &3o(*
ben, atfaaeibclig STiilitair^onfect. SØianfietu
ber flere/ men nof af fligt SSetriiø for oø/ at
t)(C