171 / 650
Kirkegaarden nogle Rester af Menneskeskeletter, der
netop, som nævnt, var fundne ved Udgravning af Grun
den til Theaterpavillonen, og denne Pavillon netop laa i
Haven til det Hus, i hvilket Dr. O. Nielsen havde hoet,
ledtes Kammerraadens Tanker ganske naturligt hen paa,
at det muligt kunde være Grevernes. Med Dr. Nielsen,
som den Gang endnu levede, men som døde nogle Maa-
neder senere, fik Kammerraaden ikke talt om Fundet,
men med Tanken paa hans Ord begravede han Benene
et Steds paa Kirkegaarden og tilføjede i Kirkegaardens
Protokol en Bemærkning derom med Angivelse af, at
det var Struensees og Brandts jordiske Levninger. Der
var i hvert Fald 2 Kranier og nogle større Knogler,
hl. a. 4 kraftige Laarben, og man fik det bestemte Ind
tryk, at man her stod overfor Rester af to Mands-
Skeletter, hvilket netop giver et lille Holdepunkt ved
Identifikation af Fundet.
Vor Sandsynlighedsberegning ser da saaledes ud.
I den sidste Menneskealder af Retterstedets Historie
er 4 Kvinder og 3 Mænd aflivede derude, og deres Lig
formodentlig nedgravede i Jorden. De 4 Kvinder og den
ene Mand er nedgravede enkeltvis, hvorimod de to an
dre vel er nedgravede sammen. Naar man da paa saa
lille en Plet, som en Havepavillon spænder over, graver
ned og linder 2 Skeletter, da vil man med lidt god Vilje
let fristes til at gætte paa, at det er disse to, altsaa Gre
verne, som er fundne. Benene laa tæt sammen, og de
fandtes i 1 Alens Dybde i Pavillonens nordøstre Hjørne.
Vi er derfor tilbøjelige til at mene, at netop Fundet
af to Kranier med tilhørende Knogler taler for Rigtig
heden af den Notits, som Begravelsesprotokollen paa
Vestre Kirkegaard indeholder. I hvert Fald er det mu
ligt, at Struensees og Brandts Ben saaledes omsider er
bleven jordede i indviet Jord, tiltrods for at de fik en
uærlig Død og ikke maatte komme i saadan Jord.
Den murede Galge paa Vesterfælled.
165