164
Den murede Galge paa Vesterfælled.
Derimod er der endnu en Forbryder, om hvem der
her kan være Tale. Torsdagen d. 13. Oktbr. 1791 blev
Delinkventen Frantz Woyer lienrettet med Øxe og lagt
paa Stejle. Stedet angives rigtignok heller ikke for hans
Vedkommende, hverken i Skarpretterens Regning eller i
en Notits i Adresseavisen om Afstraffelsen. Formodent
lig er dog Stejlerne paa Vesterfælled bleven benyttede,
og Liget af Woyer er senere bleven nedgravet paa Stedet.
Af de to Grever og af Frantz Woyer kan altsaa Rester
være gemte i Jorden paa Vesterfælled til vore Dage.
Usikre er ganske vist vore Formodninger, og kun
med ringe Sandsynlighed kan der skønnes over Identi
teten af de fundne Rester af Skeletter, men Fundet har
dog saa megen Interesse, at de nærmere Omstændig
heder ved det her skal fremdrages.
Den Interesse, Stedet har for os her i denne Sam
menhæng, vaagner først c. 100 Aar efter, at det var
blevet nedlagt som Rettersted, nemlig i Midten af Halv
femserne i forrige Aarhundrede, da Grunden blev ud
gravet til den før nævnte Theaterpavillon, og allerede da
er den Formodning fremsat, som vi her har forsøgt at
underbygge.
Omtrent 1874—75 flyttede Arkivar Dr. O. Nielsen
ind i Havehuset til Ejendommen Enghavevej Nr. 40, nu
»Folkets Hus«. Han havde sit Gravsted paa Vestre Kirke-
gaard, af hvilken Grund han ofte besøgte denne Begra
velsesplads. Da han var flyttet ind i nævnte Nr. 40,
ytrede han en Dag til Inspektøren paa Vestre Ivirkegaard,
Kammerraad Bahnson, at han nu boede paa et historisk
Sted, nemlig paa den Plads, hvor Struensee og Brandt
havde ligget paa Stejle og Hjul, og at Stejlerne havde
staaet i hans Have. Ogsaa til andre har Dr. Nielsen
med Bestemthed udtalt, at Stejlerne havde staaet i hans
Have. Kammerraaden mærkede sig denne Angivelse, og
da det nu traf sig, at Politiet i Maj 1895 udbragte til