deres Pande og arbejde i Jærn deres Livs-Tid.« Som
Følge heraf vilde Galge-Straf saare sjældent indtræffe. —
Desuden henviste Magistraten til, at Galgen Tid efter
anden var bleven brøstfældig, saaledes at dens nordre
Side ganske var indfalden, og det øvrige næsten var
faldefærdigt, og at det. som Følge heraf vilde koste en
Sum af 200 Rdl. at istandsætte den, hvortil endnu maatte
tilføjes de Omkostninger, som vilde medgaa til et Optog
af vedkommende Haandværkerlaug for at lægge Haand
paa Arbejdet. Efter Datidens Begreber ansaa man nem
lig visse Arbejder for uværdige, saasom Skorstenes Rens
ning, Natmandsarbejde, Skarpretterarbejde osv., og disses
Udøvere var ligesom Hestegildere og Svinesnidere i Fo r
agt. Til samme Kategori henregnedes ogsaa Arbejdet
med Skafot eller Galge. For at nu ikke den ene Laugs-
broder skulde kunne lade den anden noget høre, maatte
hele Lauget paa Benene, og med Faner og klingende Spil
marcheredes der til Stedet, for at alle Laugets Svende
kunde arbejde med paa »Justitiens Rejsning«.
For disse forskellige Grunde bøjede Regeringen sig
altsaa, og den murede Galge blev derpaa fra Stadens
Kæmnerkontor ved offentlig Auktion udbudt til Salg
d. 10. Aug. 1779. Ved Auktionen blev den højestbydende
Brændevinsbrænder Jens Nimb, som købte Galgen for
51 Rdl. Auktionskonditionerne lød paa, at de 3de ved
Galgen anbragte hugne Stene, hvorpaa fandtes »antique
Inskriptioner«, skulde reserveres for Staden og flyttes til
Materialgaarden. Af Regnskaberne ses det, at dette og
saa er sket. Disse Sten, som formodentlig har indeholdt
Sentenser som Udtryk for den strænge Retfærdighed, er
ikke til at finde nu. De er formodentlig for længe siden
slaaede i Skærver, og deres Bidrag til Galgens Historie
fattes saaledes. Galgen blev altsaa nedbrudt og Mate
rialet bortført. Den havde været omgivet af en Grøft,
og den stod paa en Bakke, der vel næppe har været
Den murede Galge
paa
Vesterfælled.
159