164 / 650
158
Den murede Galge paa Vesterfælled.
Paa et gammelt Billede af denne Scene ses Stejlerne
med Galgen i Baggrunden og Byens velklædte Borgere
staaende derved og med stor Interesse iagttagende de
parterede Legemer. En Herre ha r endogsaa en Kikkert
for Øjet og retter den op imod det ene Hoved.1) Saa-
ledes laa disse uhyggelige Levninger et Par Aar. Endnu
i 1774 fortæller et Øjenvidne, at han ha r set dem. Om
sider blev endelig Hovedskallene og de Knogler, som
Himlens Fugle og Forraadnelsen havde levnet, nedgra
vede paa Stedet. At blive lagt paa Stejle hørte nemlig
efter den Tids Klassifikation med til de uærlige Straffe,
d. v. s. at Delinkventerne ikke maatte begraves i indviet
Jord, derfor maatte Pesthusfælleden i sit Skød gemme
Resterne af de to Grever.
Hvad nu den murede Galge angaar, kan det bemær
kes, at dens Aar ikke blev mange, efter at den havde
været Genstand for saa stor og saa uhyggelig Opmærk
somhed.
I Aaret 1779 indgav Byens Magistrat til Kongen en
underdanigst Forestilling om at maatte sælge den til
Nedbrydning og at lade Indtægterne derved tilflyde Sta
dens Kasse, og denne Forestilling blev, efter at være an
befalet af Kancelliet, taget til Følge af Kongen. — I sin
Begrundelse for det paatænkte Salg henviser Magistraten
til den Forandring og Formindskelse i Brugen af Galge-
Straffen ved den civile Jurisdiktion, som ved Forordn,
af 27. April 1771 var indtraadt. Denne Forordning be
stemte nemlig, at »i de Tilfælde, hvor de, som ha r be-
gaaet sær grove og kvalificerede T y v e r ie r , hidtil i Følge
Loven er dømte til at miste Livet, der skal de efterdags
alene dømmes til at kagstryges, have Tyvs-Mærke paa
2) De to Henrettelsesbilleder samt Tegningen af den murede Galge
er laant fra Dr. Villads Christensens Artikkel »Dødsstraffen« i »Det
ny Aarhundrede«, 1. Aargang 2det Bd., hvorfra ogsaa nogle af de her
meddelte Oplysninger er tagne.