182 / 650
176
Gaarden Nr. 14 ved Stranden.
tion af den her i Riget indførende og forbrugende
spundne Tobak, saa skulle denne Sag nærmere blive
refereret; dette indgaaes, og Conditioner forfattes af de
32 Mænd for at bringe denne Sag i Orden, men, da de
vare veegne i adskillige Punk ter fra Conditioner, som
vare indgaaede med Bargum, fik de Afslag.« Allerede
et Fjerdingaar efter er Bargum uenig med General-
Toldkammeret og mister Administrationen af Tobaks
handelen. Ogsaa jævne Folk var bievne bange for, at
Tobakken skulde blive for dyr, naar Bargum skulde
betale 100000 Rdl. for Monopolet. Paa Holmens Kirkes
Dør fandtes en Dag en Undsigelse mod ham opslaaet,
og Politimesteren maatte kundgøre, at Folk ikke behø
vede at være bange, de vilde i Fremtiden faa lige saa
megen Tobak for en Skilling som tidligere. Saa faar
Bargum Privilegium paa en Hattefabrik og driver en
Fiskebensfabrik.
Han rejser meget, hans Tanker tager dristigere Flugt,
og bl. a. hjembringer han Tanken om Oprettelse af et
Slavehandels-Societet for Danmarks Vedkommende, lige
som England og Frankrig havde det: Slaver skal ind
købes paa Guineakysten og paa særlige Skibe føres til
dansk Vestindien; dér skal de ombyttes med Raasukker,
og saa skal dette bringes til Danmark og behandles i
et dertil oprettet Raffinaderi. For 20 Aar faar hans
Societet Privilegium herpaa.
Saa gaar ban videre.
29. Okt. 1765 gør det vestindiske og guineiske Rente
kammer og Generaltoldkammer i København yderligere
Indstilling1) til Kongen om Planen.
»Stormægtigste
Konge Allernaadigste Herre!« hedder det. »Fra Kiøb-
mændene Gustmeyers Enke og Bargum er til Os ind
kommen hosfølgende Forslag, hvorudi de paa det til
*) Rel. og Res. ang. Vestind. og Guinea 1760—65. Rigsark.