186 / 650
180
Gaarden Nr. 14 ved Stranden.
det erklæres insolvent, og allerede Aaret i Forvejen havde
Bargum af Frygt for sine Kreditorer forladt Danmark.
Han kom næppe nogen Sinde tilbage. 1782 boede han
1Wien.
Sin Svoger Frederik Gustmeyer havde han, medens
Moderen laa paa Sottesengen, kaldt hjem fra Hamborg
og optaget i Forretningen, men da hun døde i Slutnin
gen af 1773, var Boet i haabløs Uorden og maatte gøre
Opbud. 29. Jun i 1774 overtager Sønnen som Eneejer
Gaarden ved Stranden mod at svare den Gæld, der hæf
ter paa den. F r e d e r i k L u d v i g Gu s t me y e r forstod
efter Bargums Flugt at benytte de stigende Konjunkturer.
Han arbejdede paa ny Forretningen op, blev en af By
ens rigeste Mænd og førte et stort Hus. Men han døde
allerede 1804, kun nogle og halvtredsindstyve Aar gam
mel. I Aarenes Løb gik derefter de Heste af Handels
husets Forretninger paa Sverig over i andres Hænder,
konkurrerende københavnske Købmænd sender rejsende
over Sundet1), og omkring 1815 fallerer Gustmeyer & Co.
Carl Gustmeyer dør i trange Kaar og er den sidste af
Slægten, hvis Navn er knyttet til Handelsverdenen. —
I en Vurderingsforretning af 23. Okt. 1771, under
skreven af Tømmermester Mathias Henckel og Murmester
Henrich Brandemann, skildres Gaarden, som den paa
den Tid stod: en Købmandsgaard med 8 Fag Grundmur
2 Etager høj til Gaden og 2 Frontespicer. Ved den ene
Ende en Udbygning paa 1 Fag 2 Etager høj, ovenpaa
den en Altan med Jærnrækværk omkring. Ved den an
den Ende en gennemgaaende Port med et Hængeloft til
Duer — i Porten Retirade og Skarnkiste. Under For
huset 2 Kældere med Nedgang fra Gaden. Gik man op
ad Stentrappen, kom man i 1. Etage gennem en flise-
belagt, lærredsbetrukken Forstue ind i en 3 Fags Stue,
x) J. Suell: Til mine Velyndere. Altona. 182G. S. 6. 37.