196 / 650
190
Stadsfysikatet i København.
Der går så omtrent 100 år, inden Resen atter kan
fortælle noget om en stadsmedikus i København og om
den første da kun disse ord:
»Stadsmedici, så vidt jeg har kunnet finde, var
disse:
Doktor Scheel, som siden sig herfra på andre ste
der ha r begivet.«
Det er kun meget lid t, der vides
0111
J o a k im
S c h e e l; han var født i Rostock og bleven dr. med. der
23. Marts 1625; han er rimeligvis kommen til København
1635, da han blev immatrikuleret 11. Ju li; senere var
han stadsfysikus til 1639, uden at det dog har været
muligt at skaffe nærmere oplysning om hans ansæt
telse og fratræden; i Dec. 1636 giver Christian IV ordre
til, at der skal leveres dr. Scheel nogle af de syge hørn
i børnehuset, at han derpå gør sin prøve; det er dog
næppe, som tidligere antaget, ham ,
0111
hvem Chri
stian IV skriver, at han kurerede børnene således, at
de efter hinanden kom i kirkegården, men derimod
vistnok Ambrosius Rhodius, der var læge ved børne
huset Jun i 1636—Jun i 1637.
Efter Scheel’s bortrejse meddeler Resen, at den se
nere så bekendte O t t o S p e r l i n g blev stadsfysikus
4. Jun i 1639, antagen dertil »af borgemester og råd efter
Korfits Ulfeld’s, da statholders, rekomm endation ; som
årligen af stadens kæmner bekom til løn 200 rdl., hvilke
han fik udi fire år.«
Heller ikke om denne udnævnelse ha r det været
muligt at finde andet end Resen’s udtalelse; og mærke
ligt nok omtaler Sperling i sin ellers så omhyggelige
selvbiografi heller ikke direkte eller i kronologisk orden,
at han fik en sådan udnævnelse; muligvis fordi han
hurtigt blev afskediget efter en strid med den ansete
borgemester Jakob Mikkelsen, hvilket fremgår af selv
biografien (Birket-Smith’s udgave s. 125—27).