198 / 650
192
Stadsfysikatet i Kobenhavn.
Da Jakob Mikkelsen døde 25. Aug. 1644, passer angivelsen om,
at Sperling var stadsfysikus fra 1639 i 4 år, altså til ind i 1643, jo
godt med det her meddelte.
F ra Sperling’s afskedigelse c. 1643 indtil Kolichen’s
ansættelse 1668 vides det ikke med sikkerhed, at der
ha r været nogen stadsfysikus i København. Det synes
dog, som om S im o n P a u l i i, professor i medicin, har
været eller fungeret som stadsfysikus, thi i Dec. 1645
og Jan. 1646 fortæller den berømte Ole Worm, ligeledes
medicinsk professor, i breve til Henrik Køster, livlæge
hos tronfølgeren Prins Christian i Nykøbing p. F., at
S. Paulli havde forlangt »pro physicatu« af københavn
ske apotekere et årligt salarium af 500 rdl. og desuden
medikamenter til sin familie, papir, blæk m. m., en for
dring, som apotekerne afslog som noget uhø rt, da de
ikke havde anmodet om »physicus civitatis« hjælp eller
trængte til den.
Hvis Simon Paulli ha r været stadsfysikus i tiden
efter 1643, er han i alt fald fratrådt senest i 1664, thi
da blev stillingen tilbudt provinsialmedikus i Kristians-
stad og Bleking J e n s F o s s , senere højesteretsassessor,
som det fremgår af følgende udtalelse i hans selvbio
grafi x) :
»Anno 1664, som Gud havde i April hjembefordret til sig min
gode si. moder, for hvis skyld jeg mig der i landet (¡>: Sjælland)
merendels opholdt, blev jeg efter hans kongl. may.tis si. og højlovlig
i amindelse Frid. tertij befaling af hans ekscellence hr. Hannibal Se-
hested så og hans højærværdighed erkebiskoppen d. Hans Svane for
dret at indstille mig her i byen at antage den mig allernådigst de
stillerede statsfysici bestilling, ikke uden et anselig årligt salario.
Hvilken allernådigst befaling med skyldig underdanighed at efter
komme jeg straks resignerede den mig anbetroede medici provincialis
charge i Ivristiansstads len og Bleking, og forføjede mig hid til byen
m in allernådigste herres vilje at efterkomme, hvortil jeg foruden min
medfødte pligt så meget des mere fandt mig befunden, som jeg på
J) H. Rørdam: Hist. Saml. og Studier I, s. 153.