205 / 650
Stadsfysikatet i København.
199
muligvis har den stærkt truende pestfare krævet en yngre
og mere energisk mand. I hvert fald fik, efter 12 års
ventetid, J o h a n E ic h e l 22. Sept. 1710 bestalling som
stadsfysikus med samme ordlyd som Hacquart dog uden
tilføjelse af rang med livmedici; men til gengæld fik han
under samme datum bestalling som viceborgemester (med
ascension til borgemester og indtil da rådmandsløn) og
»rang udi sæde og gang med borgemestrene i Køben
havn«.
Det var under meget bevægede og vanskelige for
hold, at Eichel var tiltraadt; pesten truede fra søsiden
og brød kort efter ud i Helsingør, hvorfor Eichel 3. Dec.
1710 sammen med viceborgemester Grundt1) og apoteker
Scharffenberg fik ordre til at begive sig til Helsingør for
at undersøge forholdene der. Til København nåede pesten
først henimod Jun i 1711, helt sikkert kan tidspunktet
ikke angives, men i begyndelsen af denne måned var
den i alt fald fuldtud konstateret, og 12. Jun i 1711 blev
Eichel beskikket som præses i en til pestens bekæm
pelse oprettet sundhedskomm ission, i hvilken stilling
der senere blev lagt en del forskellige hverv på ham,
som her ikke nærmere skal omtales; kun skal frem
hæves, at Eichel’s energiske virksomhed i de måneder,
smitsoten rasede, på en tid, da det endnu fandtes i sin
orden, at lægerne flygtede, når pest indfandt sig, har
gjort ham fortjent til særligt at mindes mellem hoved
stadens stadsfysici, af hvilke ingen hverken før eller
senere har været stillet over for så fortvivlede forhold.
Som tidligere omtalt var påbudet om at fremkomme med for
slag om eksamination af jordemødrene ikke blevet efterkommet; Eichel
rejste 1713 atter spørgsmålet, der bevirkede et kgl. reskript til magi
straten med befaling om at indberette, hvad der var foretaget i anled-
!) Det beror på en misforståelse, når O. Nielsen i »Københavns
Historie og Beskrivelse« VI, s. 427 skriver, at Grundt var stadsfysikus;
han var ikke læge og har ikke fået bestalling som stadsfysikus.