230
Et Stortyveri i København 1836.
første Etage, der stod i Forbindelse med Nr. 6, som lige
ledes kunde stilles til hans Raadighed.
Kort efter bad han om en Vogn f o ra t køre til den
spanske Minister. Værten lod en bestille til ham, men
inden den havde indfundet sig, kom den fremmede ned
i Porten, hvor Værten stod, og forlangte at blive ført til
en Frisør. Han blev der hentet af Lejetjeneren Schwartz,
der kunde tale Fransk og imidlertid var kommen til
stede, og kørte med ham i en Droske til den spanske
Ministers Bolig i Amaliegade, hvor han stod af og paa
lagde Schwartz at vende tilbage til Hotellet og forblive
der, til han kom tilbage.
Omtrent en halv Time efter kom han ogsaa og for
langte nu Skrivematerialier m. m. Kl. 2 omtrent saa
Værten ham komme alene fra Byen; han gav nu Besked
paa at ville spise Kl. 4 i Steden for Kl. 3, som han tid
ligere havde bestemt, fordi hans Familie, sagde han,
først ankom til den Tid. Værten saa saa ikke videre
til ham før omtrent Kl. 4 eller
4
V
2
, da han stod i Ho
tellets Port i Samtale med Portneren og Gaardskarlen.
En Mand kom da løbende meget stærkt forbi dem.
Gaardskarlen gjorde Værten opmærksom paa, at det var
Herren fra Nr. 7, og Værten skyndte sig da ud for at se
efter ham , saa ham løbe hen ad Vingaardsstræde, for
efter ham og saa ham dreje ind i Nellikegade. Men
inden han kom derhen, var Personen ham ude af Syne.
Ved sin Tilbagekomst mødte han Henriques, der
meddelte, hvad der var sket. Den fremmede havde ikke
navngivet sig fo rVæ rten , og denne havde ikke fundet
det passende at spørge ham om hans Navn. —
L e je tje n e r e n Schwartz forklarede bl. a., at han,
mens han var hos den fremmede paa hans Værelse i
Hotellet, havde set, at han var i Besiddelse af en Del
Sølvpenge, der laa udbredte paa Chatolklappen. Den
fremmede havde spurgt ham, om der ikke var Udgang