237 / 650
Et Stortyveri i København 1836.
231
fra Værelset Nr. 6, og Lejetjeneren havde derfor ladet
Stuepigen, der just var paa Gangen, oplukke Døren til
Værelset, som derefter ikke igen var bleven aflaaset.
Navn havde h an , lige saa lidt som Værten, hørt ham
opgive, ikke engang paa Posthuset, hvorhen han havde
kørt ham for at spørge om Breve. —
G a a r d s k a r le n i Hotellet forklarede, at han den
nævnte Torsdag omtrent Kl. 11 saa den fremmede komme
kørendt alene hjem til Hotellet i en Droske. Han stod
selv i Porten og saa ham stige ud af Vognen med en
Pakke indsvøbt i graat Linned hos sig. Karlen gik der
for hen til ham og fik Pakken for at bære den op paa
hans Værelse. Den var udenpaa beskreven med forskel
lige Mærker, som han dog ikke kunde forstaa; i Fo r
hold til sin Størrelse var den ikke tung. Karlen havde
først lagt den fra sig i Sovekamret til Nr. 7, men den
rejsende gjorde ved Tegn forstaaeligt, at han vilde have
den bragt ind i Dagligværelset, hvor den blev lagt paa
Bordet. —
^ T
Den fremmedes Udseende var, efter de forskellige
afhørtes Vidnesbyrd, saaledes: Middelhøj, snarere lille
end stor, ikke synderlig før, et Ansigt, der efter Handels
kontoristens Udsagn var rund t og fyldigt, efter Værtens
noget smalt, efter Hoteltjenerens lidt bredt foroven, men
smalt ned mod Hagen, efter Portnerens rund t og lidt
smalt mod Hagen; han var rødmusset, havde fin Hud,
sorte Haar og sorte, temmelig smalle Bakkenbarter, noget
bøjet Næse. Han bar Briller af anløbet Staal med blaa
— efter en Hoteltjeners Mening grønne — Glas, havde
blaa Kjole med blanke ophøjede Knapper, ved Ankom
sten en graalig Rejsekappe; rødbrune tærnede Benklæder;
sort Silketørklæde og en fin Urguldkæde om Halsen; i
Brystet en Brystnaal med hvid Sten og 2 Guldnaale
sammenlænkede med en Kæde, efter Kontoristens Op
fattelse en Guldkæde, hæftet paa Kjolen som et Slags