274 / 650
268
Landskabsmaler H. G. F. Holm.
dag, saaledes ha r Holm maaske ogsaa opfattet sin
Skæbne i Livet. Hans Stilling blev sikkert ogsaa van
skeliggjort ved lians Hang til stærke Drikke.
Endnu lever der adskillige, son! ha r set Holm, 6g
alle Vidnesbyrd stemmer overens i at betegne ham som
et tildels forulykket Individ.
Han havde betydelige
Evner, men det blev kun Smaating, han fik udført.
Han var en Autodidakt, der vel udførte smukke Ting,
men paa et meget begrænset Omraade. Og hans ulyk
kelige Tilbøjelighed umuliggjorde ham at vinde sig no
gen Position og hindrede vel ogsaa hans Evner i at
komme til rigere Udfoldelse.
I København saa man jævnlig Holm, der var en
lang, mager Skikkelse, vandre omkring med sin store
Mappe under Armen, og al Tid i samme luvslidte Dragt.
Han aflagde jævnlig Besøg paa Hoteller og i Gæstgiver-
gaarde for at tilbyde sin Assistance til Rejsende, der
kunde have Lyst til at lade en eller anden Udsigt fra
deres Vinduer forevige af hans ganske habile Pensel.
Billig var han. Han tog 1 Rdlr. for sligt et lille over-
maade omhyggelig gjort Billede. Man fortæller, at Holm
i Koleratiden ved forrige Aarliundredes Midte var en af
Beboerne i den Baraklejr, som var rejst, hvor nu Kø
benhavns Vandværk er. Der lindes som sagt ogsaa et
Billede, tilmed i flere Exemplarer, af ham, hvor denne
Baraklejr med de mange Telte er gengivet.
At Holm hørte til den Klasse Mennesker, for hvem
Lejren var bestemt, er ogsaa et Vidnesbyrd om hans
ringe sociale Stilling.
Lejren beskrives i Cl. Rosen-
hoffs: Illustreret Magazin, 24. Septbr. 1853, og det hed
der her, at den var rejst, »for at de overfyldte Hvide
Rosser, Pjaltenborge og andre Reder ikke skulde udruge
endnu flere Pestæg eller danne Brændpunkter for Epi
demien . . .«. Brandmajoren rev Bygningerne ned, naar
Sundheden gjorde sligt nødvendigt, og Beboerne maatte