Landskabsmaler H. G. F. Holm.
269
saa ud i Teltlejren. — Som Wilckens siger, skaffede
Holms pauvre Udseende ham Navnet Fattig-Holm.
Endnu skal her meddeles et lille Træk af Holms
Arbejdsmaade, som man vilde finde ret utroligt, dersom
Meddelelsen derom ikke skyldtes en nulevende anset
Kunstner.
Holm havde en Gang gjort et Udkast, som han
foreviste en af sine Bekendte. Da denne saa havde
iagttaget Tegningen, udbryder han: »Men hvad er det
for mærkelige Figurer, dér lige i Forgrunden?« Holm
kneb Øjnene sammen og saa paa Billedet, og fremmum-
lede derpaa: »Naa — det er mine Fødder, som er komne
med«. Den spørgende saa smilende paa Holm og maatte
jo have nærmere Forklaring, og den fik han ogsaa.
Kunstneren havde, medens han tegnede, siddet paa Jo r
den med Benene strakte ud. Og nu viste det sig, at
han ganske havde fortabt sig i Stedets Enkeltheder og
tegnet alt, hvad han saa, og saa var ogsaa hans Fødder
som Forgrundsgenstande, i hans Distraktion, ham uaf
vidende, komne med paa Billedet!
Denne Forkærlighed for at faa Genstandene anbragte
næsten generende nær i Forgrunden paa Billederne, kan
man iøvrigt iagttage paa mange af de Stykker, vi har
fra Holms Pensel.
Alle hans Billeder er prægede af en bestemt Kunst
nerindividualitet, hvorved de er let kendelige. Af den
Grund tillægger Kendere ham ogsaa med stor Bestemt
hed adskillige Billeder, som ikke hærer hans Navn.
Paa mange Hænder er Holms Billeder spredte, men
et betydeligt Tal af dem er det tykkedes mig ved vel
villig Imødekommenhed fra de paagældende Ejere at
komme paa Spor efter. En Fortegnelse over alle Holms
Billeder vilde have sin Interesse, men en saadan er det
dog ikke Hensigten her at give. Jeg hen hol der mig til