VII. Livsstraffene og deres Fuldbyrdelse.
593
(Sodomia). Ovenfor S. 349 er omtalt efter Københavns
Læns Regnskab, at en skotsk Øverstelojtnant blev brændt
på Slotspladsen i København, og at en skotsk Dreng
(o: Karl) nogle Uger efter ligeledes blev brændt samme
Steds. Der oplyses intet om Forbrydelsens Beskaffenhed,
men efter Omstændighederne og Straffens Art og de
nedenfor nærmere omtalte Eksempler på Anvendelse af
Bålstraf, turde der være Grund til at tænke sig, at der
her ha r foreligge! et Tilfælde af Pæderasti1).
I min Udgave af Danske Lov fra 1891 har jeg hen
stillet som en Mulighed, at Lovens 6. 13. 15, der om
handler Bålstraffen for Omgængelse mod Naturen, er
hentet fra Karl V.s peinlige Halsgerichtsordnung § 1162),
medens Prof. Aubert har formodet, at den kanoniske
•eller egentlig mosaiske Ret er Kilden. Københavns By
fogedregnskaber vise dog nu , at Danske Lovs 6. 13. 15
ikke er optaget efter den nævnte tyske Lov, men at denne
Artikel støtter sig til gammel Praksis i København3). Jeg
har derfor også i Udgaven af Forarbejderne til Danske
Lov4) som Kilde til Danske Lovs »Forste Projekt« 5.14.12,
der er overgåt til Danske Lovs 6. 13. 15, henvist til den
nævnte Praksis og citeret de to i Københavns Byfoged
regnskaber forekommende Tilfælde.
Eksemplerne på Bålstraffens Anvendelse i København
skulle nu anføres efter Regnskaberne, der ere tilstrækkelig
') Der sigtes formodentlig til dette Tilfælde ved Meddelelsen hos
Rørdam: Monumenta 2, 730 jfr. O. Nielsen: Københavns Historie 2.
249, om, at en Skotte 1(528 blev brændt for Sodomitteri.
2) Dennes ovennævnte § 116 lyder: »Item so ein mensch mit
einem vihe, mann m it mann, weib m it weib unkeusch treiben, die
haben auch das lehen verwürkt, und man soll sie der gemeinen ge-
wonheit nach m it dem feuer vom leben zum todt richten.« Jfr. i
øvrigt Rosenvinge om D. og N Lov 6. 13. 15 i
jur. Arkiv 8,
174— 76.
,!) De norske Retskilder og deres Anvendelse 1, 175.
4) Secher og Støchel: Forarbejderne til Danske Lov 2, 222.