603 / 650
VII. Livsstraffene og deres Fuldbyrdelse.
597
1. Maj1) fra Lænsmanden på Malmøhus Tage Tliott
Ottesen til Oversekretæren i Danske Kancelli.
Det
hedder heri:
»En ung dreng her i lænidt haffver bedrefvit en megen
sierne sodom itisk e gierning med en quie, saa hand er først til
heridzting dømpt at lide til baal oeh siden a f landzdomm er
eon firm erit, saa frempt høiøffrighed hannem icke paa it suer
vil henaade, som samm e landzdomm ers dom vidre form eller,
huilcken jeg her h o s frem sender med venlig b egiering, at jeg
motte veide (!), om hannem paa et suer maa bliffve benaadet.
D e t s i u n i s s a m e d r e n g a t v æ r e v a n u i t t i g s o m f o r m ig
e r b e r e t « 2).
Fra Kancelliet sendtes Sagen til Teologernes E r
klæring, og disse svarede med en af Jesper Broclimand
med egen Hånd skrevne Betænkning. Medens man i
Skåne var forud for sin Tid, når man så Delinkventen
under Synspunktet: Sindssygdom, godtgor den nævnte
Betænkning vel, at de »hojlærde« Teologer ikke vare
blottede for en vis human Følelse, som ellers ikke
trykkede Samtidens Teologer, når der var Tale om at
bringe Medmennesker på Bålet, men tillige at Tilregne-
lighedssporgsmålet var et for Tidsalderen ganske udyrket
Område. Betænkningen2) lød således:
E fftersom det ehr vor allernaadigste herris oeh kongis
naadigste vilje oeh befalning, att th eologi skulde underdanigst
giffve deris betenkende om Hans P edersøn , dømbt til ild oeh
baal ob fædam cum bruto anim ante comm ixtionem , kand met
god sam vittighed benaadis paa it sverd , daa ehr voris under
danigst betenckende, at h vis bem elte Hans Pedersøn alvorligen
fortryder oeh begreder hans skamm elig gierning saa oeh til
guds naade udi Christo, alle bodferdige syndere bered, hierte-
ligen indflyer, hand jo daa paa it sverd met god sam vittighed
1)
Danske Kancellis Indkomne Breve.
2) Meddelt bogstavret.