606 / 650
600
En jødisk Ægteskabssag.
sten Kvinde ved Navn Inger. Udsættelsen blev bevilget,
men den nyttede ham intet, lige saa lidt som Isac Mag-
nu s’s Tilbud om at fri sig ved Ed; thi paaTamperdagen
d. 19. Sept. afsagde Retten følgende Dom:
»Saasom Melde Lazaridatter sigter Isac Magnus Ga
bri elsen for hendes Barnefader og derhos beviser med
tvende Vidner, at han ha r haft legemlig Omgængelse med
hende; han tvært imod hende intet uskikkeligt har kun
net overbevise, kunde Retten ej imodtage hans tilbudte
Ed, men han Isac Magnus Gabrielsen bør hende Melde
Lazaridatter efter Loven at ægte«1).
Isac Magnus lod Sagen gaa til Højesteret, hvor den
behandledes d. 13. Marts 1715 i Kongens egen Nærværelse.
Men Resultatet blev det samme. Højesteret fremhævede,
at der intet var fremkommet til Isac Magnus’s Befrielse,
og at der ikke forelaa nogen kongelig Tilladelse for ham
til at kræve Sagen paadøm t efter Jødernes egen Lov.
Dommen lød da paa, at han skulde ægte hende inden
6 Uger og imidlertid stille Kavtion for sin Tilstedebli-
velse2).
Efter dette var der intet andet tor Isac Magnus at
gøre end at holde Bryllup. Han trak dog Øjeblikket ud
saa længe som muligt, og først 10 Uger efter Domsaf
sigelsen, d. 22. Maj, fandt Brylluppet Sted. Paa Bryl
lupsdagen affattedes efter jødisk Skik et Ægteskabsbrev,
hvis højtidelige Sprog og gammeltestamentlige Vendinger
staar i en sælsom Modstrid med de foregaaende Begiven
heder og med de Forhold, som havde hidført dette Ægte
skabs Stiftelse. Brevet lyder i den samtidige danske Over
sættelse saaledes:
0 Tamperrets Protokol 1698— 1754, S. 68 b (Konsistoriums Arkiv).
2) Højeste Rets Pi’otokol 1715 Litra B, S. 1.