610 / 650
604
En jødisk Ægteskabssag.
da beder jeg allerunderdanigst, det A llernaadigst maatte behage
Eders Kongl. Majt. at befale Magistraten, hvor m in Mand nu
ophold er sig, eller hvor han udi Eders Kongl. Majts. Riger og
Lande kunde antræ lfes, at de ved Rettens Betjentere maatte
lade hannem anhold e og paa hans B ekostning lade hannem
fængslet h idføre og udi Arrest maa forblive, indtil han stiller
nøjagtig F orsik rin g, at han vil leve med m ig som en ærlig
Æ gtemand og forskaffe m ig nødtørftig Subsistence efter b e
rørte im ellem dennem og m ig stadfæ stede Ægteskabsbrev.
Gud, som er alle bedrøvede og fortrængtes faste N ød
anker, være Eders Kongl. Majts. trygge Borg og trøstelige T il
hold og overflødige Skat, med alle aandelige og legem lige Vel
signelser, hvorom uafladelig sukker og A llernaadigste B øn
hørelse udbeder Eders Kongl. Majts., min A llernaadigste Arve-
konges og Herres allerunderdanigste og allerringeste T jener
inde
Mette Lazaridatter Isaac Coliens.
København d. 15. Juni 1718.
Kancelliet indstillede, at »saasom H. K. Majt. til
lader Jøderne deres gejstlige Ret i sine Riger, saa kunde
dette altsammen vel bevilges, saasom det kommer over
ens endog med den christelige Religion.« Og d. 10. Okt.
resolverede Kongen, at hendes Ansøgning i a lt var be
vilget og at Rettens Betjente og samtlige vedkommende
tilbørligen skulde assistere hende til hendes Rets Erhol-
delse. — Intetsteds var der Naade for den bortrømte
Ægtemand; han skulde nu baade bandsættes af Rabbi
nerne og eftersøges af den verdslige Øvrighed.
Det var dog ikke vanskeligt at faa fat paa ham.
Hverken Mette eller Magistraten havde nogensinde troet
paa gamle Magnus Gabriels Uskyldighed i den Sag, og
saasnart den kgl. Resolution af 10. Okt. var kommen til
Magistratens Kundskab, sendte den Bud til ham om
paany at indfinde sig paa Raadstuen. Han mødte
d. 24. Okt. Magistraten indlod sig ikke denne Gang
paa Forhandlinger med ham om, hvor Sønnen mulig
vis kunde opholde sig. Den paalagde ham kort og