611 / 650
En jødisk Ægteskabssag.
605
godt inden 4 Uger at skaffe Sønnen til Stede og indtil
den Tid selv at sørge for Svigerdatterens Underhold, der
af Magistraten bestemtes til 9 Mark om Ugen. Det
Sprog kunde den gamle forstaa. Han betalte de 9 Mark
for den første Uge, men inden Betalingen næste Gang
forfaldt, havde han skaffet Sønnen til Stede.
For saa vidt syntes altsaa alting i den bedste Gænge.
Mettes Ønske og Kongens Vilje var bleven opfyldt, og
Magistraten kunde med berettiget Stolthed pege paa, hvor
prompte den havde løst den stillede Opgave.
Nogle Dage efter blev Isac paa Raadstuen konfron
teret med sin Hustru, hvem han ikke havde set siden
deres Bryllupsdag for 3 Aar siden. Hendes Klageskrift
og den kongelige Resolution blev oplæst for ham, hvor
efter han blev tilspurgt, »om han efter sin Hustrus Paa
stand kunde og vilde stille Kaution for sig, at han her
efter fremdeles vilde leve og blive hos hende, hans Hu
stru , som hans Skyldighed udfordrer og en Mand til
kommer?« Isac Magnus svarede plat ud nej til dette
Spørgsmaal.
Sagen begyndte nu at se noget kedelig ud. Vel blev
Isac straks puttet i Arrest; men det Spørgsmaal trængte
sig jo paa, om egentlig nogen havde Fordel eller Glæde
af, at han sad der. Ja, hans Fader var utvivlsomt vel
tilfreds med denne Ordning, som han selv saa bered
villig havde rak t Haand til. Han sparede jo nu sine
9 Mark om Ugen. Da Mette anden Gang rykkede sin
Svigerfader for Pengene, henviste han blot til Magistra
tens Dekret, der paalagde ham e n te n at skaffe Sønnen
til Stede e lle r at betale hende de 9 Mark om Ugen; det
første Vilkaar havde han allerede opfyldt, og dermed var
han færdig.
Da dette Ræsonnement var uangribeligt, og Isac
Magnus ikke gjorde nogen Indvending imod at blive
siddende i Arresten, var Sagen saaledes gaaet ganske i