606
En jødisk Ægteskabssag.
Staa. Mette maatte paany gribe ind med en Ansøgning
til Kongen for at komme over det døde Punkt.
Hun har nu opgivet Manden; alle de Domme og,
Arrestordrer, hun ha r erhvervet over ham, nytter hende
jo intet, — hun kan ikke leve af, at Manden sidder
arresteret, siger hun selv i den nye Ansøgning til Kon
gen. Det er derfor Svigerfaderen, hun nu vil have fat
paa. Siden hun blev gift, har hun for at leve maattet
gøre en Gæld af 300 R d lr.; dem beder hun nu om, at
Svigerfaderen maa blive tilpligtet at udbetale hende, lige
som at han for Fremtiden sammen med Sønnen maa
tilpligtes at forsørge hende med de 9 $ ugentlig efter
Magistratens Decretum.
For første Gang tager nu Isae Magnus til Genmæle
mod sin Kones Beskyldninger. Ogsaa han sendte en
Klage til Kongen, hvori han nok saa dristig gav det
Udseende af, at det var hende, som efter deres Bryllup
ikke vilde være hos ham. Og da han nu var kommen
her til Staden og lejede sig Værelser, »vilde hun ej hel
ler komme til ham, men i den Sted ha r ladet ham a r
restere« :
»A llernaadigste Konge! Nu har jeg saaledes siddet i Ar
rest siden d. 21. N ovem ber og ingen Forflegning l'aaet, som
Arrestanter dog efter D eres Kongl. Majts. Lov bør at nyde, og
er m ig sagt a f Magistraten, at jeg selv skal forsørge m ig i Ar
resten, hvorudover jeg er foraarsaget at klage m in store Nød
for D eres Kongl. Majt. og udi alt vente en naadig Forandring,
saasom jeg stakkels Menneske h er lider stor Nød af Hunger
og Kuld og er forladt af alle m ine Venner, ja af min Hustru
selv, som ikke engang har v illet se til mig, m indre forsyn e m ig
med det ringeste. Og dette lider jeg alt, for jeg ej kan stille
Kaution for m in P erson s T ilsted eb livelse, da jeg dog godvillig
er komm en h id og gerne v il forb live her, om Gud og Lykken
her vil unde m ig m it nødtørftige Ophold; thi ellers maa jeg
søge det paa andre Steder, og bør hun som en Hustru da jo
at følge m ig og skikke sig i Medgang og Modgang med mig,
som hun dog ikke vil. Ja ikke engang efter vort B ryllup, da