617 / 650
En jødisk Ægteskabssag.
611
meget, thi han lever i Armod. . . . At hun ikke har villet være
fornøjet med min Person eller Fortjeneste, kan jeg saa lidet
for, som det er en Kone uanstændig derover at k lage.............
Men det er hende alene om at gøre, at hun kunde faa de 9
$■
ugentlig.«
I Henhold til hele denne Betragtning — at han ikke
skylder hende nogetsomlielst, og at hendes Klager kun
er Forsøg paa Pengeafpresning — beder Isac Magnus
derfor om, at hans Hustru maa blive henvist til at sag
søge ham ved Bytinget, hvis hun mener at have noget
at fordre hos ham.
Denne Skrivelse er det sidste Indlæg, som kendes,
i denne langvarige og triste Ægteskabssag. Københavns
Bytingsbog viser intet Spor af, at Mette har efterkommet
sin Mands Opfordring til at anlægge Sag ved Bytinget,
og i Magistratens Protokoller nævnes ingen af Parterne
mere. Om gamle Magnus Gabriel vides det, at han kort
efter er død1).
Magnus Gabriel havde i 1699 faaet Bevilling til at
nedsætte sig i København2), og et Par Aar efter nævnes
han som Ejer af et Hus i Magstræde3). Men det synes
at være gaaet tilbage for ham, og naar Isac siger, at
hans Fader lever i Armod, er dette vistnok rigtigt. Hu
set i Magstræde beholdt han ikke længe; nogle Aar
senere boede han til Leje hos Niels Poulsen Opløv, og
da han i 1713 ikke kunde betale sin Husleje, maatte
han give Niels Opløv Pant for Pengene i sit Boskab og
Løsøre. Denne Pante-Forskrivning havde han ikke se
nere naaet at faa indløst, den kom først ud af Verden,
da hans Svigersøn Salomon Melchior i 1722 købte den
l)
Gravsten over ham lindes paa den jødiske Kirkegaard i Kø
benhavn; den bærer Aarstallet 1723. (Velvillig meddelt af Prof. I).
Simonsen).
-)
Kbhvns. Dipi. VII, 578.
8) Mandtal 1701 (i Raadstuearkivet).