608 / 650
602
Eli jødisk Ægteskabssag.
gave og dens Forbedring tilligem ed m in Kjol over m ine Skul
dre, ved Liv og Død, og fra denne Dags Dato og altid b liver
jeg skyld ig til hende baade hendes Morgengave og det øvrige
at udrede og erlægge. Ovenskrevne F orpligt har jeg Isaac
Magnus Gabrielsen med stor og høje Eds T ilsagn og Forban
delse over mig i vidrige Fald som Brudgom efter jød isk e
Maade ved B rylluppet vedtagen, ligesom det fra fordum Tid
a f i Loven og a f de gam le Skriftlærde og Rabbiner saaled es
er forefunden og ingen Forandring undergiven. Hvorfore vi
tvende K irkens Betjenter have underskrevet og im odtaget
Haandgrebet a f B rudgomm en Isaac Magnus Gabrielsøn, h vo r
med alting er ønsket til Lykke og dermed bekræ ftet saaledes,
at Mette og Isaac er et ret Æ gtepar1).
Tilsyneladende havde Mette faaet sin Brudgom bun
det godt ved dette Ægteskabsbrev, men lige meget hjalp
det. Isac havde ikke i Sinde at gøre sin Ægtehustru
andre Indrømmelser end dem, hun kunde aftvinge ham
ad Rettens Vej, og trods Haandgreb og hellige Eder for
lod han hende paa selve Bryllupsaftenen og blev borte
med det samme. Efter at have ventet paa ham en
Maanedstid indgav Mette en Klage til Magistraten, ikke
over den forsvundne Ægtemand, men over Svigerfade
ren Magnus Gabriel, hvem hun beskyldte for at have
»bortpraktiseret« Sønnen. Magnus Gabriel blev opkaldt
paa Raadstuen; men han nægtede at kende noget lil
Sønnens Bortgang eller at have hjulpet ham dertil, og
Magistraten lod ham da gaa igen og henskød Sagen til
Kontrapartens Bevis. —
Tre Aar forløb. Saa indgik Mette Lazaridatter til
Kongen med følgende Ansøgning:
Stormægtigste A llernaadigste Arvekonge og Herre!
I det Aar 1715, den første Dag da H øjesteret begyndtes,
er i Eders Kongl. Majts. Egen H ellige og Høje A llernaadigste
Hos- og Overværelse afsagt en A llernaadigst Højesteretsdom ,
J) Ægteskabsbrevet og tiere Skrivelser ligger som Bilag til Ma
gistratens Resolutionsprotokol 1723, 3. Marts, S. 191.